Gå videre til hovedindholdet

Judaspenge

I enhver barnedrøm indgår vist ønsket om at få et pengetræ - for ikke at tale om de voksne! Noget af det tætteste vi kommer på et pengetræ, er vel den to-årige plante judapenge - Lunaria annua. Jeg er dog ikke sikker på, at børnene vil være tilfredse med en judaspenge-plante ;-)


Og smuk er den, som den står her og blomstrer, som én af de allerførste frøsåede planter i foråret. Udover den viste farve, som kan changere i forskellige nuancer, findes der også en judapenge med hvide blomster samt én med broget løv. Planten er nøjsom og kan vokse i stort set al slags jord og den kan både vokse i sol og skygge.

Blomsterne bliver senere til frøstande, som ligner sølvskillinger og det er heraf, at planten har fået det danske navn - judaspenge. Frøstandene kan bruges tørrede i dekorationer. Jeg lader istedet frøstandende pynte i havens bede. Frøene selvsåer sig derfor i haven og kommer vidt omkring. Men hvis de frøsåede planter bliver for mange eller kommer 'forkerte' steder, er planten let at hive op. Så selvom planten er en selvsåer, så bliver den aldrig en plage i haven.

Kommentarer

  1. De har en rigtig flot lilla farve, som lyser op på denne årstid. Jeg lader også en lille bestand så sig selv hvert år.

    SvarSlet
  2. Lækkert billede, og hvor er den fin - minder lidt om natviol. Jeg tror da også jeg må have nogle af dem i min have, så jeg kan glæde mig over både blomster og pynte-penge.

    SvarSlet
  3. Hej Ina
    Ja, den lilla er flot og jeg kan godt lide de mørkere nerver :-)

    Hej Signe
    Tak. Det er som skrevet en taknemmelig plante, så hvis du får den i haven, vil du blive ved med at have den - hvis du vel at mærke lader den frøså sig.

    SvarSlet
  4. Jeg er også glad for Judaspenge - men har ikke haft held med at få den til at selvså sig på min lerjord. Jeg har endda hjulpet til og spredt frø. Nu har jeg kun 2 planter som jeg satte til forspiring sidste år og plantede ud i efteråret i mit nye staudebed. En del af de små forspirede planter blev spist af et eller andet insekt - jeg tror ikke det var sneglene?
    I år har jeg købt frø af den hvide variant.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  5. Hej Berit
    Den skulle da også kunne gro i lerjord, hmm! Så er det da rigtig surt, at de forspirrede planter blev spist :-/ Håber du får held med de to, som du har tilbage.

    Den hvide variant kunne jeg fristes til at få ind i haven. Den skulle krydse sig med den lyserøde/lilla og give nogle flotte nuancer. Mon vi får den hvide at se i blomst på din blog?

    SvarSlet
  6. Jeg har et lidt blandet forhold til judaspenge, men den med broget løv kunne måske være interessant. Til gengæld er jeg vild med dine narcisser fra forrige indlæg og din nye terrasse :-). Lige til et boligmagasin.

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  7. Hej Birgitte
    Jeg har aldrig set den brogede, men den lyder spændende.

    Tak :-) Terrassen er jeg selv vild med og jeg er sikker på, at vi kommer til at bruge den flittig og lige så snart der er mulighed. Der er allerede drukket mange kopper kaffe i sofaen :)

    SvarSlet
  8. Hvor er det dog et smukt og poetisk billede. Jeg måtte jo lige forbi og læse dit indlæg :) skal prøve at tage et foto af de hvide i morgen og du er velkommen til at få nogle hvide frø når de er klar, som jeg lige har skrevet som svar på min blog :) Så mangler vi bare den broget variant...

    SvarSlet
  9. Hej Pia
    Det lyder dejligt, at jeg må få nogle frø til den tid - bare jeg nu kan huske det!
    Men vi er jo meget enige i vores beskrivelser af planten :-)

    SvarSlet
  10. Jeg har for første gang sået Lunaria, og håber de vil selvså sig i min have fremover. Foreløbig er de meget livskraftige :)

    SvarSlet
  11. Hej Lene
    Det lyder da som om, at de gerne vil være i din have, så mon ikke du har held med, at de selvsåer sig :-)

    SvarSlet
  12. Hej..
    Hvor er den fin..vidste ikke at den hed judaspenge - havde ikke forestillet mig en skøn blomst ;))

    SvarSlet
  13. Hej Karina
    Har du mon kun lagt mærke til 'pengene' ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...