Gå videre til hovedindholdet

Hvidt stakit/rumdeler

Så er stakittet blevet malet hvidt og nu er det terrassens tur til at blive 'kærtegnet' med en pensel!

Vi mangler endnu at tage stilling til, om der skal bygges en 'væg' vinkelret på stakittet og ud til den sorte stolpe, som anes bag stolen til højre i billeder. Bag stolen står grillen normalt, så jeg synes det vil være hensigtsmæssigt, at få arealet delt i en køkken-afdeling og en sofa-afdeling. Vi får se...

Kommentarer

  1. Hvor bliver det fint!

    Jeg kan godt forstå, du overveje en væg, så du få adskilt køkkenafdelingen lidt fra resten. Hvis det var mig, ville jeg nok ikke lave den for høj, evt. med en smal bordplade på køkkensiden - en slags ude-samtale-køkken. Så kan den, der griller stadig sludre med dem i sofaen, og man har et sted, hvor man kan stille maden og lange kølige drinks over baren til sommerfesten. Det var bare en idé :-)

    SvarSlet
  2. Hej Signe
    Lige netop vores overvejelser. Kølige drinks har vi ikke haft med i idéen, men det bliver idéen kun bedre af :-)

    Vi har endda brædder tilbage fra ipé-terrassen, som vi kan lave en bordplade af, så det matcher.

    Tak for kommentaren :-)

    SvarSlet
  3. Jamen så er det jo bare at klø på :-)

    Gad vide om det næste, du anskaffer dig til terrassen, bliver et par barstole ;-)

    SvarSlet
  4. Hej igen Signe
    Næh, det tror jeg næppe, men kan sagtens se et par dækstole med plads til et koldt glas hvidvin :-)

    SvarSlet
  5. Det ser godt nok dejligt ud der er basis for mange dejlige stunder i den krog! Jeg synes Signes ide lyder rigtig god, he, he:o)

    SvarSlet
  6. Hej Susanne

    Hvor bliver det flot!
    Vi glæder os til at komme over og se det.
    Knus Lene

    SvarSlet
  7. Det har sandelig fået et helt andet look, efter der er blevet malet :-)

    Jeg kan nu også godt li Signes forslag ;-)

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth
    Vi har allerede udnyttet det mange gange her i påsken og det er så skøn en krog ♥

    Hej Lene
    I er SÅ velkomne - hvornår kan vi vente at se jer?

    Hej Vivik
    Ja det giver et helt andet udtryk med det hvide. Vi har planer om lamper på væggen, så vi kan sidde derude til langt ud på natten til sommer ♥

    Til alle
    Jeg holder bloggen opdateret ift. hvilken løsning vi vælger (kan slet ikke lade være ;-)

    SvarSlet
  9. Hvor ser det dejligt ud ............. med eller uden kolde drinks :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...