Gå videre til hovedindholdet

Hurra jeg vandt :-)

Line fra Dalgaarden havde en Give Away med frø, som jeg deltog i - og tænk jeg var så heldig at vinde :-)

GIVE AWAY HER HOS DALGAARDEN

Nu kan jeg se frem til at få dejlige planter i haven. Line skriver om frøene; Tomatfrø (som sagtens kan give et godt udbytte, selvom du ikke har drivhus!!), stor, rød mælde (god i salater, eller som sommerblomst i staudebedet som i Anne Justs have), harlekin-tagetes (høj, med gule-orange-stribede kronblade), og endelig mameluk-ærme (lyserød eller hvid sommerblomst, meget nem).

Det er skønne frø, som jeg vil glæde mig til at så og følge i min have. Tak til Line :-)

Kommentarer

  1. Tillykke med gevinsten, allertiders overraskelse at modtage.

    SvarSlet
  2. Hej Vibe
    Tak - ligesom alle andre, så plejer jeg aldrig at vinde, så det var en dejlig overraskelse :-)

    SvarSlet
  3. Hej Susanne
    Jeg håber, du bliver glad for frøene - de er alle taknemmelige at så, og også at tage frø af til efteråret.
    Jeg glæder mig til at følge frøene (og resten af din blog :-))
    Hej fra Line

    SvarSlet
  4. Hej Line
    At de er taknemmelige at så gør kun sagen bedre :-) Bliver spændende :-)

    SvarSlet
  5. Tillykke! Det er altid dejligt at vinde og det er da nogle dejlige frø at få ind i haven.

    Tak for tippet om skvalderkålpestoen. De står for tur en af de nærmeste dage. Vi har ikke flere end jeg kan holde dem nede, så nu kan jeg både se noget nyttigt ved brændenælder (gødning) og skvalderkål. Så mangler jeg bare at se noget fornuftigt i tidsler, men det bliver nok straks værre.

    M.h.t. biodynamisk dyrkning har du ret i, at afgrøderne også skal høstes på bestemte tidspunkter for at øge deres holdbarhed. Det er første år vi prøver og vi gøder ikke efter biodynamiske principper. Det blev alligevel lidt for besværligt. Vi er ret spændte på resultatet, men det giver umiddelbart god mening.

    Bedste havehilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  6. Hej Birgitte
    Hmm, jeg har heller ingen gode idéer til tidsler :-/

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...