Gå videre til hovedindholdet

Forkultivering til rette tid

Jeg har længe gået og overvejet, om jeg skulle forkultivere tomatplanter eller om jeg til den tid skal køre enten til Fuglebjerggård eller Toftegård Gartneri for at hente spændende tomatplanter (og så ryger der sikkert lidt mere ned i kurven ;-). Men da jeg stod overfor frøstativerne på planteskolen, blev fristelsen for stor! Et par poser med tomatfrø fandt vejen med hjem.




































Jeg har skyndt mig at så tomatfrøene, for jeg ved, at det er lige på 'sidstningen' af at nå det. Da det er et koldhus jeg har, er der endnu et stykke tid før tomatplanterne skal plantes derud! Jeg håber, at jeg får et par tomatplanter af hver sort, som når at vokse sig store nok til at blive plantet derud til den tid. Jeg krydser fingre!

Kommentarer

  1. Jeg krydser med....for de ser lækre ud Susanne :0)
    Dorthe

    SvarSlet
  2. Tak Dorthe. Det vil være rart hvis jeg når det :-)

    SvarSlet
  3. Ifølge Camilla Plum kan man sagtens nå det hvis de er sået nu. Så held og lykke. De ser spændende ud.

    SvarSlet
  4. Tak Lene, det er jeg rigtig glad for at høre :-) Ja, det var for spændende til at lade stå på hylderne :)

    SvarSlet
  5. Det skal nok gå godt. Med det lys og varme vi har, vil de oven i købet kunne indhente den lille månede de er bag ud :O)

    Jeg har selv sået både den gule og den sorte sherry, de er priklet og pottet, og klar til drivhus når vejeret er til det.

    SvarSlet
  6. Hej Susanne
    Nu tror jeg på projektet :-) Ja de var lidt spændende de to cherry - spændende om de også smager så godt, som frøposen beskriver!

    Ha' en dejlig forårssøndag :)

    SvarSlet
  7. Den første frokost på terrassen er uovertruffen. SÅ er det forår! Og, forårsbørn sætter særlig pris på det. Hvordan kunne jeg mon overse, at du havde fødselsdag i onsdags. Et mysterium. Men et forsinket stort TILLYKKE her fra.

    Bedste forårshilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  8. Mange tak for fødselsdagshilsnen Birgitte. Den varme også selvom det er et par dage siden :-)

    Jeg kan stadig 'smage' oplevelsen omkring frokosten :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...