Gå videre til hovedindholdet

Udyr i drivhuset

Øv, jeg har udyr på vinen i drivhuset - det være skjoldlus, så vidt jeg kan se. Da vi overtog huset, var der et ferskentræ i drivhuset. Ferskentræet blev fjernet fra huset for nogle år siden, da det fyldte alt for meget i det lille glashus. Men desværre var der nogle brune prikker på grenene, som ikke alle fulgte med træet ud.

Først sidste sæson erfarede jeg skjoldlusenes ødelæggende egenskaber. Og da fortrød jeg, at bekæmpelsen af dem ikke var iværksat tidligere! Blade på både vin og chili, som stod lige under/ved siden af vinen, fik først en klæbrig masse og derefter blev de sorte af svampe (branddugsvamp).

Jeg har læst mig til, at skjoldlusene kan bekæmpes ved at trække den løse bark af og derefter børste grenene fri for skjolde med en tandbørste. Andre råd går på at sprøjte med insektsæbe og det er også muligt, at lave sin egen insektsæbe af brun sæbe og sprit.

Jeg er gået igang med at fjerne barken og har fjernet de store skjolde fra grenene. Men jeg kan se på fotoet, at jeg ikke har fået de små skjolde med. Og jeg kan forstå, er det ikke nemt at få bugt med de små udyr, når de først er kommet ind i drivhuset.

Hvis I har nogle gode erfaringer eller tips til bekæmpelsen af skjoldlus, så vil jeg meget gerne høre om dem, for jeg vil rigtig gerne have dem væk, så jeg kan høste lækre frugter fra drivhuset :-)

Kommentarer

  1. Det er næsten umuligt Susanne :O(
    Jeg har dem på et ferskentræ i drivhuset, og har bare valgt at lade dem være. Fersknerne smager fantastisk alligevel. Mon ikke druerne også kan klare dem???

    SvarSlet
  2. Uffda:( Ikke noe kjekt:S Jeg kan ingenting om dette, dessverre! Håper bare du blir kvitt de! Lykke til:) Cathrine

    SvarSlet
  3. Jeg tror du har valgt denr igtige metode i hvertfald til at holde dem nede. Insektsæbe alene har ingen virkning da lusen gemmer sig godt under skjoldet. Personligt ville jeg ikke holde vin i drivhuset eller andre helårsplanter i drivhuset.

    SvarSlet
  4. Ånej vad tråkigt!!!Undrar om du inte gjort rätt som plockat bort dom?!Man kan ju badda men nått medel om det är många oxå.Tror det är svårt att bli av med...:-(
    Hälsningar Helena!

    SvarSlet
  5. Hej Susanne
    Sådan har jeg også tænkt indtil sidste sæson, hvor de fik overtaget og som sagt resulterede i sorte ulækre blade. Druerne havde det fint, men mon ikke de kunne være blevet lidt større, hvis ikke skjoldlusene havde suget noget af saften fra grenene?

    Hej Cathrine
    Nej, de klistrede sorte blade er ikke så lækre :-/

    Hej Lisbeth
    Kan læse mig til, at de er (næsten) umuglige at udrydde, så tror jeg tror du har ret i, at jeg må 'nøjes' med at holde dem nede.

    SvarSlet
  6. Hej Helena
    Jeg er også bange for, at de er svære at blive af med :-( Må prøve undersøge videre, om det kan betale sig at sprøjte med et eller andet.

    SvarSlet
  7. Uf jeg skal da vist ned og se min vin efter endnu engang i morgen :-O

    SvarSlet
  8. Hej Madam
    Håber du har held til IKKE at finde nogle :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.