Gå videre til hovedindholdet

S for Staude

ABC Scandinavia er kommet til bogstavet S som i Susanne og i forhold til et haverelaterede emne så må jeg nævne mit største interessefeldt indenfor haven, så derfor bliver det

S for Staude

Men hvad er en staude? På Wikipedia ses følgende forklaring; "en staude er en flerårig, men urteagtig plante. Det betyder som regel, at alle plantens overjordiske dele visner bort under kulde- eller tørkeperioder, mens de underjordiske dele overlever. Dette har givet stauderne den videnskabelige betegnelse hemikryptofytter".

Ordet hemikryptofytter har jeg aldrig hørt før. Nu er jeg jo heller ikke uddannet indenfor planteverdenen, så ligesom der indenfor mit fag, findes sjove latinske navne ex. osteofytter (knogleudvækst), så findes der selvfølgelig også latinske fagudtryk, som jeg som haveamatør ikke kender til. For god ordens skyld vil jeg tilføje, at hemikryptofytter ifølge Den Store Danske betyder; "hemikryptofyt, (af hemi- og gr. kryptos 'skjult' og phyton 'plante'), jordskorpeplante, plante med overvintringsknopper i jordoverfladen".

Jeg tror, at det netop er det, at planten kommer igen og igen, der facinerer mig ved en staude - uanset hvor koldt og "umuligt" et vejr det har været vinteren over, så overlever stauden - hvis man vel at mærke har valgt en staude, som kan overvintre i zone 6-7 for Danmarks vedkommende.

Langt de fleste stauder breder sig og kan/skal deles/omplantes. Derfor har jeg også fået en del stauder ex. fra mine forældre, da de flyttede fra mit barndomshjem og fra vores tidligere have på Fyn. Men der er også lidt stauder fra svigerforældrenes tidligere kolonihave og fra en venindes have. På den måde gror der i haven mange planter, som har en historie. Og det gør det bare endnu mere hyggeligt at gå og passe de forskellige stauder :-)

Kommentarer

  1. Ja, stauder er noget af det bedste der findes i haven, sammen med roser naturligvis. Tænk hvis man hvert år skulle tage stilling til en ny haveplan! Så er det skønt at man kun skal udfylde de huller, der kommer efter løgvæksterne.

    Jeg har i øvrigt lagt mærke til at svenske og norske havebloggere bruger udtrykket "zone 6" f.eks. Jeg vidste egentlig ikke at Danmark også var opdelt i zoner. Har du et link til hvordan man finder ud af hvilken zone man er i, og er der noget sted en fortegnelse over hvilke planter - hvor? Har aldrig set det anvendt i DK.

    SvarSlet
  2. Stauder er skønne og der findes jo et utal af dem alt efter humør og temperament..Jeg anlagde et nyt staudebed sidste år i min køkkenhave hvor de står i rækker.Det er nøje udvalgte stauder som skal bruges til snit eller i dekorationer. Jeg er spændt på når de kommer op her til sommer.
    Fortsat god weekend..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  3. Godt valg.. der er så mange smukke stauder :-)

    SvarSlet
  4. Stauder er også min største haveglæde - jeg har lige stået i 2 timer med næsen nede i staudebedene her i min byhave og nydt alle de små staudespirer der kom til syne da tørre staudestilke blev fjernet.
    En hemikryptofyt - den betegnelse trækker da lidt i smilebåndet :o)
    Fortsat god weekend
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  5. Stauder er da skønne, og som du skriver lige til at dele ud af.
    Alle kan på den måde få en blomsterrig have, for ganske få penge. Jeg har selv gennem tiden fået mange, og har foræret mindst lige så mange væk :-)

    Hilsen Vivik

    SvarSlet
  6. Vackra blommor. Perenner heter stauder på svenska.

    SvarSlet
  7. Stauder er et rigtig godt valg. Det er det bedste eksempel på årets gang i haven.

    Hilsen Ina

    SvarSlet
  8. Hej Lene
    Får helt sved på panden bare du nævner at man skulle finde på en ny haveplan hvert år ;-) Du har helt ret mht. bare at kunne fylde huller :-)
    Jeg vil vende tilbage til det med zonerne.

    Hej Karina
    Det lyder som en god idé med stauder kun til snit. For selvom stauder kun har godt af at vi klipper lidt blomster, så nytter det jo heller ikke, at vi klipper alle blomster væk til dekoration. Mon vi får snitbedet at se senere på din blog?

    Hej Inge
    Du har helt ret - der er stauder til enhver smag og placering :-)

    Hej Berit
    Kan vi risikere at fjerne staudetoppe nu? Vi trænger til at se de spæde spirer!
    Hemikryptofyt fik også mig til at smile :-)

    Hej Vivik
    Ja det er bare om at dele ud og modtage. Men træls med de ibiriske snegle - jeg er ikke helt tryg længere ved at modtage. Jeg har få af dem i haven, men ønsker ikke at importere flere!

    Hej Mona
    Perenner kommer sikkert af det engelske ord 'perennial' og det er da meget lettere at huske end det danske ord 'staude' - specielt hvis man ser i engelsk litteratur :-)

    Hej Ina
    Enig stauder og træer/buske fortæller alt om årets gang :-)

    SvarSlet
  9. Flott valg ... jeg har selv helt "dilla" på stauder. I min hage finnes mange forskjellige, men jeg har også mange på ønskelisten. Gleder meg til våren og til å stelle i hegen igjen! Til våren skal også mitt barndomshjem selges da min mor gikk bort i fjor. Men først skal jeg sikre meg mange av hennes stauder, ikke bare som minne om henne, men også fordi mange av dem er så vakre.

    God søndag!

    SvarSlet
  10. Hej Irene
    Jeg er ked af at høre, at du mistede din mor i fjor :(
    Du må skynde dig at få nogle flyttet, når frosten går af jorden, så du kan få de dejlig stauder hjem i din have - rigtig god fornøjelse hermed :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   ...