Gå videre til hovedindholdet

Nyeste nr. af Bo Bedre

Bo Bedre fejrer 50 års jubilæum og er netop udkommet med det nyeste blad, som selvfølgelig er et jubilæumsnummer. Bo Bedre viser bl.a. en del af forsiderne igennem årene og du kan se dem alle her.

Da vi fik kigget godt efter, så var der en forside fra september 1968 med vores hus på - går vi ud fra. Vi vidste godt, at det var et HTH og Bo Bedre hus, men vi er aldrig kommet længere i at undersøge, om det har været i Bo Bedre og evt. i hvilket nr. og år!

Billedet lånt fra BoBedre.dk
Da vi overtog huset var der ikke vinduer fra gulv til loft - vinduesarealerne var halverede ift. på billedet ovenfor, hvilket sandsynligvis er sket i forbindelse med oliekrisen. Der var en fliseterrasse med et par trin ned fra husets gulvniveau. Sjovt nok så skiftede vi alle døre og vinduer i efteråret 2009, sådan at vi fik vinduer fra gulv til loft ud mod terrassen. Og i foråret 2010 lavede vi en ny træterrasse i niveau med stuegulvet. Uden at vide det, har vi ført det tilbage til det oprindelige :-)

Vi har dog ikke lavet plantekasser på terrassen og det kommer vi heller ikke til - vi ønsker en stor flade på terrassen. Men måske kommer vi med tiden til at lave et udendørs køkken - drømme må man gerne have!

Vi skal på biblioteket for at låne Bo Bedre fra 1968 - vil vil se, hvordan huset så ud, da det blev bygget. Det bliver så spændende :-)

Kommentarer

  1. Oi, så spennende oppdagelse! Du får gi en lyd på bloggen om hva du finner ut:) Sov godt! Cathrine

    SvarSlet
  2. Hvor sjovt og spændende..Lidt pudsigt at I har ført huset tilbage til det oprindelige..
    Bliver spændende at høre om hvad i finder ud af med huset..God jagt :)
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig hyggeligt ud, hvor dejligt med sådan en terasse. Jeg har jo fulgt lidt med i jeres terasse-projekt sidste år - der er sikkert også skønt lige nu, hvor solen får mere magt:-)

    SvarSlet
  4. Det var da sjovt. Bo Bedre skulle da have lavet artiklen med et før-og-nu billede.

    SvarSlet
  5. Hej Cathrine
    Ja der er lidt spændende, hvad der står om huset. Jeg lover at skrive om det igen, når jeg har fået bladet i hånden :-)

    Hej Karina
    Ja det er lidt sjovt - men det må jo være fordi, at det passer til huset ;-)

    Hej Chalotte
    Terrassen er stadig dejlig, men jeg synes nu det har været for koldt endnu til at nyde solen derude - er vist en frosenpind for har hørt om flere, der har fundet en lun plet pakket ind i tæpper :-)

    Hej Diane
    Ja, det kunne have været sjovt med før og nu :-)

    SvarSlet
  6. Herligt, hvor er det dejligt at bliver overrasket og dette er da særligt glædeligt for jer...
    Håber at I kan finde det gamle blad;-)
    Hilsen Lone.g

    SvarSlet
  7. ps hvad er det for et smukt metalstativ til højre under "Stemningsbillede", det er flot ud...
    Hilsen Lone.g

    SvarSlet
  8. Hej Lone
    Det kunne være så sjovt at se det gamle blad :-)
    Mener du det sorte 'stativ' med små hylder og som fungerer som skillevæg? hvis det er det, så er det et præfabrikeret træstakit, som jeg har malet sort :-)

    SvarSlet
  9. Hejsa...nej hvor sjovt... Vi er ved at købe et hus magen til :-)... Vi er så forelskede i det.. men også meget nervøse for energimærke f og det flade tag. Vi overvejer at efterisolere... Har I mon nogle erfarringer? Pyh vi skal byde i morgen? Hilsen Luise .

    SvarSlet
  10. Så flott at dere har tilbakeført til store vindusflater mellom stue og hage! Jeg sitter og titter rundt i bloggen din nå, og synes det ser ut som en riktig deilig hage du har. Så flink dere er med å få det pent, også så mange gode smarte løsninger :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...