Gå videre til hovedindholdet

Dahliaer

Lige nu har Netto billige knolde til salg og derfor røg der tre dahlier 'Arabian Night' ned i indkøbskurven. Det er en storblomstrende dahlia, som bliver omkring 100 cm, så den skal vist bagerst i bedet. På billedet der følger med knolden, har blomsten en utrolig flot mørkerød farve - jeg har vist en fimmel med mørke (røde) og hvide planter for tiden!

Jeg har planer om, at forspire dahliaerne og Haver og planter skriver, at dahlia kan forspirres fra og med marts og udplantes omkring grundlovsdag. Planten får dermed et forspring og starter blomstringen straks efter udplantningen.

Flora fra Haveplanter gav et tip om, at det er muligt at få spande fra nogle supermarkeder ganske gratis. Det er de spande, som har været anvendt til afskårne blomster. Og dahliaer kræver sin spand - den kan ikke klare sig i en lille potte! Jeg har derfor været forbi den lokale købmand og har fået spande til formålet.

Sidste år forspirrede jeg, men må sande, at udsagnet; 'øvelse gør mester' er helt på sin plads - i år er jeg en erfaring rigere. Men Flora har skrevet på bloggen, at hun vil give et 'kursus' i at forspirre og knibe topskuddene, så med kurset og mine egne erfaringer, så håber jeg, at jeg kan få blomster fra dahlierne bliver plantet ud og at jeg kan få skabt en lille dahliabusk. Jeg er beredt med knolde, spande og jord :-)

Kommentarer

  1. Jeg har gode erfaringer med at lægge dahliaknolde i store potter (ikke spande) og så sætte dem i drivhuset indtil udplantning. Jeg har indtil nu haft en spireprocent på 100, og det er da vist meget godt klaret :)

    SvarSlet
  2. Hej Lene
    100% så kan man ikke klage. Hvornår sætter du dem i drivhuset?
    Der skal selvfølgelig skæres huller i spandende, så overskudsvand kan komme væk og så det jo bare en stor potte :-)

    SvarSlet
  3. Dalior är helt fantastiska blommor! Det är ju lite jobb med grävandet men det får det vara värt... Har dock inga för tillfället, eftersom de jag hade glömdes bort förra gången vi flyttade....

    Kram,
    Stina

    SvarSlet
  4. Jeg er også dahlia-fan ;-) Har ikke prøvet at sætte dem i spande/potter. Jeg plejer at have fin succes med at lægge dem direkte i jorden på voksestedet.

    Hilsen Ina

    SvarSlet
  5. Flotte dahliaer! De har jeg aldri prøvd. Tror jeg får følge meg på kurset, så kanskje jeg prøver meg til neste år:) Ha en fin kveld! Cathrine

    SvarSlet
  6. Hej Scilla
    Jeg køber nye hvert år for billige penge i Netto. Jeg 'gider' ikke have arbejdet med at grave dem op om efteråret og jeg har ingen steder til frostfri opbevaring, så .....

    Hej Ina
    Det lader sig sagtens gøre, at lægge dem direkte på voksestedet, men kunne man nu få blomster over en lidt længere periode, så synes jeg det er arbejdet værd :-)

    Hej Cathrine
    Hvis du kan finde en billig knold, så viljeg da anbefale, at du hopper på kurset allerede i år :-)

    SvarSlet
  7. Held og lykke med dine knolde. Det bliver spændende at følge. Jeg er ind til vider hoppet over Dahliaer, men det skulle ikke undre mig om jeg også bliver fristet i nærmeste fremtid :O)

    SvarSlet
  8. Jeg prøvede lige præcis "Arabian Night" sidste år og den er ligeså skøn som billedet på pakken lover det - jeg prøvede også med forspiring i drivhuset og lykkedes med det. Jeg orker heller ikke at grave op, så jeg må vist lige en tur i Netto på vej hjem i dag - tak for tippet.

    SvarSlet
  9. Hej Susanne
    Den lyder utroligt at et så erfarent havemenneske som dig ikke har afprøvet dahlia. De fåes i så mange forskellige former og farver, så der bør da være et par stykker, som kan vække din nysgerrighed :-) Det bliver spændende at se, om du bliver fristet :-)

    Hej Berit
    Det lyder godt, at billedet ikke er "falsk" reklame ;-) Håber dit besøg i Netto giver resultater :-)

    SvarSlet
  10. Hej
    Ja jeg er også en stor dahlia fan men mistede alle mine forrige vinter ;(..men fandt en masse billige i plantorama - dem forspirede jeg også i store potter og de blev vandet efter alle kunstens regler..Der kom 1 plante ! men jeg har mod på det igen i år da jeg elsker dahliaer så vil tage i Netto og se om der er flere..Havde ikke set tilbuddet..Og vil følge spirekurset her - så jeg kan undgå sidste års fiasko ;)
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  11. Hej Karina
    Det er Flora, som ville give et kursus, men jeg kan se på hendes blog, at hun istedet henviser til udsendelsen med Drivhusdrømme, hvor Claus D fortæller om forspirringen.
    Øv for at du mistede dine forrige vinter. Utroligt at der kun kom én plante - de må da have været dårlige :-( Vi må udveksle erfaringer, så vi kan få nogle flotte eksemplarer i vores haver :-)

    SvarSlet
  12. Hej Susanne. Jo jo, jag har afprøvet Dahlia, men syntes ikke jeg har tiden i år til at passe pleje og senere grave op.

    Et år var jeg så uheldig at de blev angrebet af bladlus, og det har givet mig forbehold!

    SvarSlet
  13. Hej igen Susanne
    Ja det der med at grave op er også min anke mod dahlia. Jeg orker det ikke i efteråret, så derfor køber jeg også kun billige knolde :-) Jeg synes nu ikke, jeg har haft problemer med lus og dahlier - men det er da rigtig træls, hvis det sker :-(

    SvarSlet
  14. Ja det kunne være skønt at få nogle fif og erfaringer med dahlaierne..Lyder som om du har mere held med dine end jeg har. Det er så skøn en blomst når man har datter på 8½ som så gerne vil plukke store buketter til sin mor og alle mulige andre ;) for der kommer jo bare flere og flere blomster jo mere hun plukker..
    Så glæder mig til at dele erfaringer med dig ;)
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad