Gå videre til hovedindholdet

Vi bakker op

Én gang ugentligt får vi en grøntsagskasse fra Buresødal. Kassen indeholder et bredt udvalg af årstidens økologiske grøntsager i en rigtig god kvalitet. Og indimellem er der spændende grøntsager, som "tvinger" os til at prøve grøntsager, som vi ikke selv ville have lagt i kurven hos en købmand. Det gør, at vi må finde opskrifter på ex. skorzonerrødder eller grønkål, for at finde lækre måder at tilberede grøntsagerne på.

Inspireret af en artikel i Politikken har vi idag bakket alle vores grøntsager op. Kålen er skåret i strimler, gulerødderne skrællet og skåret i stænger, salaten er skyllet, sølvbeden skyllet og skåret i mundrette stykker osv. Derefter er grøntsagerne lagt i hver sin bakke og sat i køleskabet. Og alle grøntsagerne var renset og findelt i løbet af lidt over én time.

I artiklen begrunder kokken Nicolai Tram metoden og vi "købte" straks begrundelserne. Vi kan bl.a. se, at der er fordele, som at vi i en travl hverdag ikke skal bruge tid på at forberede grøntsagerne, men blot kan tage dem direkte fra bakken og bruge dem i maden. Grøntsager der tager længere tid at rengøre ex. jordskokker kan efter en lang arbejdsdag virke uoverskuelige at gå i gang med, men nu ligger de klar til brug i bakken. Og vi har ikke jord og skræller i køkkenet hver dag, men kun én gang ugentligt.

Vi forventer, at vi må gøre os nogle erfaringer undervejs ex. hvilke grøntsager der egner sig/ikke egner sig til metoden og hvor meget/lidt de enkelte grøntsager skal findeles. Metoden skal nu afprøves og foreløbig så bakker vi op!

Kommentarer

  1. Det lyder som en rigtig god idé. Man har det med at springe over, hvor gærdet er lavest i hverdagen, når man kommer hjem fra arbejde. Det her er en god måde at gøre det på. Du må gerne høste ud af dine erfaringer om, hvilke grønsager der egner sig bedst til det.
    Ha' en god lørdag aften.
    Ina

    SvarSlet
  2. Hej Ina
    Vi glæder os til at prøve og jeg deler gerne ud af mine erfaringer:-)
    Du ønskes også en god lørdag aften :-)

    SvarSlet
  3. Hvis ellers grøntsagerne holder sig lige så friske som hvis de ikke var skåret ud, så bakker jeg også op. Glæder mig til at høre om dine erfaringer.

    SvarSlet
  4. Hej Lene
    Der er lagt fugtet køkkenrulle omkring grøntsagerne, så i følge kokken skulle det holde dem friske i 5-6 dage. Jeg er spændt på om det holder :-) Du hører nærmere!

    SvarSlet
  5. Hej Susanne
    Det ser spændende ud, jeg håber ikke at grøntsagerne mister for mange vitaminer mm, det bliver godt at høre om dine erfaringer. Der er ingen tvivl om at grøntsagerne vil blive hurtigere spist uden de store problemer:-)
    Hilsen Lone

    SvarSlet
  6. Hej Lone
    Min største bekymring er, om grøntsagerne formår at holde sig friske i så mange dage. Som tidligere skrevet deler jeg gerne mine erfaringer, når vi kommer så vidt :-)

    SvarSlet
  7. Hej Susanne

    Det er rigtigt dejligt at se, at nogle lytter til det jeg siger... fantastisk.

    Hvis jeg må komme med et enkelt godt råd, så ser det umiddelbart ud som om at du findeler din grøntsager når du bakker op. Prøv at se om du kan undgå det. Årsagen til at man skal holde grøntsager så hele som muligt er at jo flere skæreflade, jo større overflader, jo større overflader jo mere udtørring og vitamin/mineral tab.

    Held og lykke

    Nicolai

    SvarSlet
  8. Hej Nicolai
    Hvor hyggeligt, at du har fundet min blog. Vi har været rigtig glade for at bakke op. Det er jo meget nemmere i en travl hverdag - så mange tak for dine meget anvendelige råd.

    Og selvfølgelig har du ret ift. skæreflader - det tager vi til os, for vi vil selvfølgelig have så sunde grøntsager som muligt, det er jo bla. derfor, at vi også køber økologisk.

    Også mange tak for dine kommentarer og tak for besøget :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dekorationer for ingen penge

Som lovet tidligere i dag, så kommer her en lille opdate på, hvad krea-ånden havde med sig. Hovedmålet var at få lavet kalenderdekorationen, så det var den jeg gav mig i kast med. Jeg havde købt små kugler (dem som man normalt hænger op på en gren) til formålet og et kalenderlys. Alt det andet er materialer, som jeg havde i hus. Den bløde ene er fra mine forældres have. Valnødderne er gemt fra sidste år og fra min brors have. Og så manglede jeg ligesom lidt mere hvidt, så jeg fandt sukkerknaldene frem. De er pakket enkeltvis ind i husholdningsfilm og derefter sat sammen tre og tre. Da jeg lavede sukkerknaldene, kom jeg til at tænke på, at for ca. 25 år siden sad jeg og mange andre og svøbte forskellige bønner, ris og andre tørrede madvarer i film og bandt de små poser på flamingo-kranse. Nu jeg havde tingene fremme, så kunne jeg lige så godt lave endnu en juledekoration - og tænk hvis krea-ånden ikke kom igen ... I brændekurven fandt jeg en god og stabil kævle, som fik e...

Fugle-mad

Grønne net fra mejsekugler er ikke den foretrukne måde, at servere maden til havens fugle på. Men jeg måtte erkende, at hvis jeg ville have et fugleliv i min baghave ved spisestuevinduet, så måtte jeg overgive mig og hænge nogle af de grønne net med mejsekugler op i grenene. Jeg lovede mig selv, at jeg ville samle nettene ind - for jeg hader at samle naboernes grønne net op i min have. For at undgå de grønne net, gik jeg stærkt inspireret af Havefolket , i gang med selv at lave noget fuglemad. Det blev en blanding af vildtfuglefrø, solsikkekerne og havregryn blandet i palmin.   Ophænget har jeg lavet ved at binde en knude med et stykke snor om en tændstik, som jeg har knækket svovlet af. Tændstikken er lagt på tværs nederst i en engangs-plastikkrus og derefter har jeg hældt den lune frøblanding i kruset. Nemt, ubesværet og med et minimum af "fedteri" fik jeg fyldt krusene og de er tilmed nemme at hænge op efterfølgende. Jeg lavede at to pakker palmin og en hel...

Krea-ånden ankom kl. 6.29

Jeg kunne mærke det, da jeg vågnede i morges - krea-ånden var kommet på besøg hos mig. Så det var bare med at komme ud af fjerene og gå i gang. Blød ene er klippet i mindre stykker og klar til at blive monteret i en dekoration sammen med bark fra de fældede akacietræer og sukkerknalder - men mere herom senere. For i radioen blev de ved at snakke om snestormen, som er på vej. Så i stedet gik jeg i gang med at binde snore i kogler  og pigeoner. Så med inspiration fra Havefolket og andre bloggere har jeg tilføjet kogler fra haven, så der er noget mere tingeltangel.  Pigeoner og kogler har jeg hængt i fyrretræet på terrassen og i rionettet, som står op af huset. Begge dele kan vi se fra stuens vinduer og der rigtig hyggeligt ud.