Gå videre til hovedindholdet

Fejrer du Valentins dag?

Imorgen er det Valentins dag og dermed de elskendes helligdag. Der er flere historier om, hvordan dagen er opstået, men ét er sikkert - mærkedagen er opkaldt efter Sankt Valentin. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin. Og mærkedagen Sankt Valentins dag d. 14. februar blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t.

Én af legenderne fortæller, at i det gamle romerrige 269 e.v.t. beordrede kejser Claudius II, at soldater ikke måtte være gift eller forlovet - en god soldat var uden kone og børn! Den kristne præst Valentin trodsede dette og viede i hemmelighed soldaterne. Han blev derfor arresteret og senere henrettet d. 14. februar. Mens Valentin ventede på henrettelsen, helbredte han fangevogterens blinde datter og han skrev et kærligt kort til hende, som han afsluttede med "Din Valentin".

Idag forbindes mærkedagen dog nærmere med blomster, choklade og hjerter og er derfor blevet en rigtig god forretning for blomsterhandlerne. Ja nogle påstår endda, at det er blomsterhandlerne, som har fået den amerikanske tradition (USA har været foregangsland for denne tradition) til Danmark for omkring 16 år siden! Og ifølge denne artikel er Valentins dag en stor dag for blomsterhandlerne, idet de sælger 10 gange flere buketter end på en almindelig hverdag og dermed sælger de ca. halvt så mange som på årets største "blomsterdag" - Mors Dag.

Her i huset fejrer vi ikke specifikt Valentins dag - ikke fordi vi ikke gerne vil modtage blomster, chokolade, hjerter eller et dejligt kort - men vi vil hellere give en skøn buket på en dag, hvor vi har lyst til at forkæle den anden lidt :-)

Bliver Valentins dag fejret hos dig?
Jeg har givet mulighed for en afstemning i højre side af bloggen - jeg håber, at du vil deltage og afgive din stemme? Jeg vil følge op på afstemningen imorgen aften, når Valentins dag snart er afsluttet. Det bliver spændende at se, hvor mange der fejrer Valentins dag :-)

Kommentarer

  1. Hos os fejrer vi ikke Valentines dag - her kommer blomsterne spontant. Indrømmet, så er det min mand der kommer med bukketter - jeg er ikke så god til lige det! Så må jeg jo altid spørge ham: Hvorfor skal jeg have blomster i dag ?... og svaret kan I vel gætte jer til :o)
    hilsen fra Berit

    SvarSlet
  2. Hej Berit
    Det er så dejligt at blive overrasket med en skøn buket blomster :-) Vi er heldige, er vi :-)

    SvarSlet
  3. Jeg plejer at joke med at jeg simpelthen ikke kan komme ind ad døren for blomster og valentinskort, men sandheden er, at jeg aldrig har modtaget så meget som den mindste opmærksomhed på Valentinsdag ;-). Vi er ikke så romantiske her på adressen. De første blomster jeg modtog af manden i mit liv var løgblomster, for de kunne jo plantes ud i haven bagefter ;-). Mon ikke Valentinsdag er for de yngre generationer og mors dag for de ældre? Selvom jeg med skam må indrømme, at jeg altid glemmer mors dag, men så får hun en buket fra haven sommeren i gennem, når jeg ser hende.

    Bedste søndagshilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  4. Hej Birgitte
    En både romatisk og praktisk mand du har ;-) Det er muligt at det er for de yngre generationer - (er vi så gamle!!). Mht. mors dag så er det også en mærkedag, som jeg ofte glemmer - ikke godt, for de (mor og svigermor) fortjenter en opmærksomhed :-)
    Også mange gode søndagshilsener herfra

    SvarSlet
  5. Dessvärre, blir inte stort av Valentin här i huset, inte mors dag heller som är idag.. Synd, annars hade ag kunnat njuta två blomsterbuketter genom veckan.
    Tänk att det allra redan är vår hos dig, sitter och beundrar dina spiror. Vi får nog vänta länge än innan jag kan se aklejans små söta blad.
    Ha det fint:)

    SvarSlet
  6. Hej Mia
    Ja, det ville da være skønt med to buketter :-)
    Kan forstå at dele af Sverige har en del sne på nuværende tidspunkt. Her i DK har de lovet frost både dag og nat i den næste stykke tid, så spirerne bliver ikke større foreløbigt!

    SvarSlet
  7. Ja Valentinsdag bliver heller ikke fejret her i huset..Og mors dag så kommer min søde mand som regel med en plante til haven sidste år fik jeg to store flotte kristtjørn og forrige år to rabarberplanter. Det er nok mest praktiske planter og buketter dem plukker jeg jo selv om sommeren og får også mange af børnene som jo elsker at plukke blomster..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  8. Hej Karina
    "Praktiske planter" som rabarber og kristtjørn er da virkelig langtidsholdbare planter - dejlige minder hver gang du ser på planterne :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...

Grådighed på en dejlig forårsdag

Vinbjergsnegle er også grådig! I lørdags i det skønne sommervejr faldt jeg - næsten bogstavelig talt - over en grovædende vinbjergsnegl. Og nu kameraet var fremme, var der mange skønne forårsmotiver i haven  Vinbjergsneglen er af mange betragtet som en ven i haven blandt andet fordi den spiser dræbersneglenes æg.  Men er den ny også SÅ meget en ven? Jeg fandt en vinbjergsneg i haven, som gnaskede løs på en rødbladet vejbred - man kan næsten tænke, at den har tænder. Kort tid efter havde den fortæret alle blade på vejbreden og der var kun lidt bladrester og en slimklat tilbage! Efter at have set vinbjergsneglen i aktion, må jeg vist ændre min opfattelse af den og jeg må istemme Karstens  udtalelse om, at den er en vandal. Men nu jeg var nede på maven for at tage billeder af vinbjergsneglen, så fik jeg øje på denne fine svamp. Jeg har ikke en døjt forstand på svampe, men synes at det ligner en morkel. Og selvom der findes spiselig morkler, så tør jeg slet ikke o...

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...