Gå videre til hovedindholdet

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og i en nærigsrig jord, men kan også trives på en lidt mere mager jord. Hvis blomsterstandene fjernes stimuleres bladsætningen.

Havesyre er en krydderurt som bruges i supper og salater. Den er god til okse- og lammekød samt fed fisk ex. laks og makrel. Den har en frisk citrus-agtig smag og er da også rig på C-vitaminer samt A- og B1-vitamin. Planten indeholder en del oxalsyre, så den må ikke spises i alt for store mængder (nyrerne kan tage skade). De spæde blade om foråret, er selvsagt de mest delikate, men bladene kan anvendes i madlavningen hele sæsonen.

Havesyren har tidligere været anvendt som medicinsk plante til at behandle skørbug grundet det høje indhold af C-vitamin. Ligsom den har været brugt som appetitskærpende middel til syge, som har mistet lysten til at spise.

Som sagt så gror havesyren i et staudebed. Så når jeg nu til sommer skal til at arrangere bedene, så har jeg planer om, at havesyren skal flyttes til bedet med stauder med rødt løv og at den skal anvendes som kantplante i bedet.

Kommentarer

  1. Et kærkomment tilskud til vinterkosten og trangen til at se det spire i haven. Undrer mig over, hvorfor jeg ikke har havesyre ;-)

    Bedste tirsdagshilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  2. Hej Birgitte
    Ja, gad vide hvorfor ;-) for den er ihvertfald let at få til at gro :-)

    Mange hilsener fra Susanne

    SvarSlet
  3. Jeg sidder og klør mig lidt i håret!!
    Den røde havesyre du viser har i mit hoved et andet navn. (og det husker jeg ikke lige nu)

    Nå men skidt nu med det. For mig har det altid været en prydplante i staudebedet....tænk sig, jeg haved ikke anelse om at det var noget spiselige :O)Tak for den gode nyhed.

    Jeg forsøgte mig med flytning sidste år. Resultatet var lidt blandet, da den har pælerod. Men jeg kunne dog tage lidt sideplanter som jeg har fået til at gro. Moderplanten kunne ikke lide at få maltrakteret sin rod, så den gik til.

    SvarSlet
  4. Hej Susanne
    Velkommen til som fast læser :-)
    Jeg håber da, at jeg har ret i, at det er en krydderurt, som kan spises! Hvis jeg ex. kigger her; http://fuglebjerggaard.dk/netbutik/product_info.php?products_id=786, så ligner den jeg har i haven helt sikkert. Men jeg synes da, at det kunne være rigtig spændende, hvis du kommer i tanken om, hvad du kalder planten - det vil jeg gerne høre.
    Ang. flytning af planten så har jeg tidligere flyttet små planter med held ligesom du. Så jeg håber at det vil lykkes igen.

    Mange hilsener fra Susanne

    SvarSlet
  5. Hej Susanne.

    Jeg er gået og kommet i tanke om at jeg købte den under navnet 'skræppe' på et plantemarked.Jeg har også googlet og set at Camilla skriver om planten. Mon ikke det er den samme??

    Det store spørgsmål er nu - tør jeg spise af den? ;O))

    Iøvrigt er den bare så flot i et staudebed i det tidlige forår, på grund af den smukke lysegrønne farve med de blodrøde aftegninger :O)

    SvarSlet
  6. Hej Susanne
    Spændende snak om havesyre - min videbegærlighed drev mig videre!

    Jeg fandt følgende citat "Udover fransk syre dyrkes også alm. syre Rumex acetosa og rød syre Rumex sanguineus. I den danske natur forekommer en del arter (skræpper), der smager mindre heldigt, men er stærkere i deres medicinske virkning" på http://www.urtegartneriet.dk/Portraetter/FranskSyre.htm

    Dvs. at Rumex er "fornavnet" på både skræppe, havesyre og rød havesyre. Og de ligner jo også hianden! Jeg har faktisk ofte tænkt på, når jeg så den røde havesyres blomster, at det lignede en af vejgrøftens planter, men har ikke kunnet komme i tanken om hvilken - så du opklarede også et mysterie for mig, tak :-)

    SvarSlet
  7. Denne såede jeg sidste år, men troede faktisk, at det var en anden, jeg såede (forkert navn fra frøfirmaet), men det gjorde ikke noget, for den er skøn - både smagen og udseendet er ret speciel(t).

    Susanne, jeg kan se, at du har sat min blog på din blogliste - mange tak :-) Skal/må jeg tilføje dig på min?

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad