Gå videre til hovedindholdet

M for mumie

ABC Scandinavia's bogstavleg er kommet til bogstavet M. Her ses andre forslag til M. Og jeg siger

M for mumie

Jeg har et par mumier hængende i drivhuset - ikke særlig lækkert, men sådan er realiteterne - det er de sidste tomater, som vi ikke fik høstet i efteråret. Og det kan så være en reminder om, at jeg snart skal på arbejde i drivhuset.


Egentligt vil det være smartest af fjerne planter efter tomat, chili og ananaskirsebær i efteråret og så høste de sidste tomater til grøn tomatmarmelade eller lade dem modne i vindueskarmen (dem der vil modne!) ligesom chili kan tørres. Men nu har jeg det sådan, at når vi når efteråret, så er jeg mæt af haven og har så svært ved at trodse regn og rusk, for at få ryddet op i drivhuset. Det svier så til mig nu, for fjernelse af visne planter støver og er ikke et behageligt arbejde i et lille drivhus. Men så er det jo godt, at jeg kan slå to fluer med et smæk; vinen skal beskæres og det helst snarest inden saften stiger for meget i planten!

Kommentarer

  1. Ja, de mumier så ikke for fristende ud...
    Men for en dejlig tid der kommer nu!!!
    Jeg elsker simpelten foråret, oprydningen udenfor og aller mest beplantningen i beder :)

    Vi har nytt hus, så omkring os er der kun sten og fliser foreløpig... Det skal der blive skik på snart :)

    SvarSlet
  2. Jeg kender godt det med den manglende energi om efteråret til at gå i haven. Men jeg ved jo så også, at når foråret banker på, kan jeg ikke få nok, og så er det rart at have nogle opgaver at komme i gang med. Det passer da meget godt sammen, ikk'? ;)

    Jeg synes i øvrigt, dine Mumier er dekorative :)

    SvarSlet
  3. måske ikke lige til at spise ,men jeg kan godt lide dit billede :)

    SvarSlet
  4. Så siger jeg bare: God arbejdslyst ;-D

    SvarSlet
  5. Snyggt foto men nej jag vill nog inte smaka dina "kvarglömda" tomater ;)

    http://www.blogtown.se/blog.php?date=2011-01-28&id=Lisasfotoblogg

    SvarSlet
  6. Hmm ser ikke specielt lækkert ud, men måske en god grund til at komme igang...;-D og lige pludselig er foråret her jo...God fredag

    SvarSlet
  7. ja Susanne efteråret og vinteren ksn komme bag på os alle :0) Men skønt at kunne se det smukke i forfaldet også - drivhuset skal nok snart emme af frodighed og varme igen :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  8. Godt og sjovt m valg.. og en god weekend til dig

    SvarSlet
  9. Hej Lillis verden; det bliver rigtig dejligt at komme igang i haven igen :-) Held og lykke med dit projekt i haven :)

    Hej Koh-I-Noor; ja det er rigtig praktisk at det passer sammen. Og klargøring af drivhuset på en kold dag med solskin lugter meget af forår :-)

    Hej Belladotte; dejligt, at du kan lide billedet :-)

    Hej Rimkogeren; tak for det :o)

    Hej Lisa; tak. Mumierne ryger direkte i skraldespanden!

    Hej Rejen; du kan tro, jeg kommer igang :-)Ved første lejlighed med solskin og dermed lidt varme i drivhuset, så kommer der til at ske noget!

    Hej Dorthe; åh det bliver så dejligt når drivhuset kommer igang igen :-))

    Hej Inge; tak og du ønskes også en god weekend :-)

    SvarSlet
  10. Mumie af tomater har jeg aldrig hørt om, men et godt ord er det nu - og det ledsagende billede er meget charmerende. Det blev vel også vinter så tidligt, at det næsten ikke var til at arbejde udendørs...
    Jeg savner URL muligheden: http://psykologisk.com

    SvarSlet
  11. Hej Jørgen
    Nå ja tak - det var derfor jeg ikke nåede det ;-))
    Har ledt på blogger for at kommentatorer kan få URL-muligheden, men desværre :-( Hjælp modtages gerne, hvis der er nogen der ved, hvor jeg skal "pille" :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.