Gå videre til hovedindholdet

Alt om Haven

Jeg har forkælet mig selv og givet mig et "Alt om Haven" - et blad som jeg i mange år har abonneret på, men har holdt pause i de sidste par år. Men nu synes jeg ligesom, at jeg finder inspiration i bladet igen - måske jeg skulle give mig selv et nyt abonnement på bladet?

I denne måneds nummer har jeg bl.a. været igang med at læse om, at det er blevet "moderne" at så frø til gamle sorter af grøntsager og en guide til gode grøntsager, hvordan man poder æbletræer og om farlige planter.

Men den artikel jeg skal have nærlæst og sikkert også læst flere gange, er artiklen om farvelære. Jeg drømmer om at lave bede i monochrome farver, men bedene kommer til at ligge ved siden af hinanden, så det er vigtigt, at det kommer til at stå godt op mod hinanden. Selvom det bliver monochrome bede, så er der jo nuancer i hver eneste plante både i blomsten, frøstand og i bladmassen.

Og så er farverne endda kun én faktor ud af mange, som der skal tages hensyn til, når et bed skal planlægges. Jeg starter i det små og håber at blive klogere på farver!

Kommentarer

  1. Du siger, at bedene kommer til at ligge ved siden af hinanden. Hvad med at lade farverne glide ind over hinanden??

    SvarSlet
  2. Jeg har også holdt pause i mit abonnement på Alt om Haven - nu har jeg "genfundet" det ved min form for selvforkælelse, nemlig en gang i mellem at gå på biblioteket på vej hjem fra arbejde - købe en kop cappucino, læse Alt om Haven, The English Garden, Mad!, Isabellas og et udvalg af havebøger.
    God weekend - hilsen Berit fra Irishaven

    SvarSlet
  3. Farlige planter i haven ? Er det giftige planter der skrives om. Kan huske som barn at vi lærte at gulregn var meget giftig og det siger folk nu tit til mig også om min blåregn. Hvis vi starter med gulregnen, den skal indtages i meget store mængder og vil normalt give opkast før egentlig forgiftning. Faktisk er de fleste at vores pryd planter jo "farlige", da de ikke er tiltænkt spise. Men måske det var det vi skulle lære, ikke at spise haven planter, og ikke undlade dem alle.
    Meget dejlige billeder du har taget af forskellig bark, viser at også denne har en vigtig rolle i vores haver.
    Henrik

    SvarSlet
  4. Madam Bæk: At lade farverne glide over i hinanden er en god idé - måske farvecirklen kan bruges til det, for så må nuancerne da passe sammen :-)

    Berit: Det lyder som en herlig form for selvforkælelse og en rigtig hyggestund :-) Jeg kan forestille mig, at et par timer meget hurtig får ben at gå på!

    Henrik: Velkommen til som fast læser :-)
    Ja, det er gifige planter der er en artikel om i AoH. Og det er meget dramatisk, da der bl.a. skrives om "Lemmer og lunger lammes og offeret kvæles". Så det er de rigtig giftige planter der omtales.
    Du har fuldstændig ret. Heldigvis er det sådan, at de fleste giftige planter enten ikke indbyder til at spise, fordi de har et utiltalende udseende, en grim lugt eller de ikke smager godt. Det er vigtigt at lære vore børn fra de er helt små, at de må spise fra køkkenhaven og at de ikke må spise fra havens øvrige bede eller kun i selskab med en voksen.
    Ja, bark er én af de strukturer, som er med til at skabe liv og form i haven. Specielt i vinterhaven er barkens farver og "form" tydelig, så barken på træerne må gerne være varieret :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

O for Oregano

Oregano er en flerårig krydderurt. Den står frisk i haven lige nu og har i denne vinter været "evergreen", sandsynligvis fordi den har været dækket af sne og derfor har haft dyne på, som den har varmet sig under. Så vidt jeg husker, plejer den at visne ned om vinteren! Anemette Olesen skriver i sin bog "Mit Krydderurtekøkken" om sagnet om oreganos oprindelse Sagnet fortæller, at der for længe siden var en konge der havde vældig smukke paladser og haver med velduftende blomster. Af disse blomster blev der fremstillet en kostbar parfume som kongen forærede kærlighedsgudinden Afrodite. Men en dag, da den kostelige parfume skulle overrækkes hende, snublede den yngling, der bar parfumen og krukken knustes. Da blev kongen så vred, at han ville støde sit sværd i ynglingen, men Afrodite stillede sig i vejen og da hun igen trådte til side var ynglingen forvandlet til en oregano. Afrodite tog planten med sig og kom aldrig siden tilbage. Oregano er nem at anvende i...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...