Gå videre til hovedindholdet

Suppe

Efteråret er tidspunktet hvor suppe helt naturligt bliver en del af menuen. Grøntsagerne til en god suppe havde vi i køleskabet fra den ugentlige kasse fra Buresø Grønt. Suppehønsene fandt vi igår i Bilka - vi har tidligere ledt i mange andre fødevare butikker, så at finde suppehøns var et rent lykkefund.


Så idag var dagen, hvor efterårets første suppe kom på komfuret. Op i gryden med vand kom hønsene og i med gulerødder, porre, selleri, løg, persillerod, timian og laurbærblade. Og så stod suppen og putrede i flere timer, mens den lifligste duft bredte sig i huset, uhm.

Og hvor den smagte - det var det rene guf. Og vi er enige om, at der altså er meget mere smag i en høne end i en kylling. Jeg er ret sikker på, at der skal hamstres suppehøns til fryseren næste gang vi kommer i Bilka!

Kommentarer

  1. Anede ikke der fandtes en buresø grønt, tak for det tip, hvordan er den i sammenligning med årstidernes pakker og har de måske en butik? Men bliver ellers helt sulten...

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Vi er vældig glade for abonnementet hos Buresø Grønt og grøntsagerne er altid af god kvalitet. Hvis det hænder en enkelt og meget sjældent gang at der er dårlig grønt er der aldrig problemer med modregning. Jeg synes Buresø Grønt er gode til at variere indholdet i kasserne.
    Der er altid et nyhedsbrev med i kassen og det er helt tydeligt, at Sten brænder for økologien og for at kunderne får det bedste.
    Kasserne kan hentes på forskellige udleveringssteder i området. Vi henter kassen på den vej vi bor på - nemmere kan det da ikke blive.
    Så jeg kan helt klart anbefale dem og vi har abonneret på kasserne i snart to år - det siger jo noget om, at vi er tilfredse. Du kan se mere på følgende link; http://www.burelake.dk/

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...