Gå videre til hovedindholdet

Sankt hansurt

En af mine efterårs-yndlings-stauder er Sankt Hansurt. Gad egentligt godt vide hvorfor den hedder det, den blomstrer jo ikke omkring Sct. Hans, hmm? I haven har jeg fire forskellige sorter i hver deres farve.

Én vokser i et bed og tre i krukker. Den sidst indkøbte anskaffede jeg sidste år med henblik på formering. Den er med mørkerødt løv og den kunne jeg godt tænke mig nogle flere af. Jeg har tidligere haft held til at få stængler fra Sankt hansurt til at slå rødderne i vand, men det mislykkedes sidste år med denne. Måske det er ved at være tid til at prøve igen, om jeg kan få flere planter.

Den lyserøde har jeg haft med fra Fyn. Den er købt hos A&S staude planteskole, som for 10 år siden var en meget velassorteret staudeplanteskole i Asperup, hvor jeg gerne gik på opdagelse! Hvis staudeplanteskolen stadig findes er den helt sikkert et besøg værd for mere sjældne sorter.

Én af plante er endnu ikke sprunget ud, da den står lidt mørkere end de andre. Men det gør intet - det er kun dejligt, at have noget smukt at se på over længere tid. Og apropos længere tid så står blomsterstandene vinteren igennem og pynter i haven.

Karna Maj fra Havenyt har skrevet følgende søde historie om Sankt hansurten
Sankt hansurt blev førhen kaldt for kærlighedsurt, fordi den blev brugt til at tage varsler omkring kærlighedsforhold. Man kunne tjekke, hvor man kunne finde en kæreste. Og hvis man havde én, om det kunne holde. Man satte nogle stiklinger i stråtaget, voksede de videre, fik man sig en kæreste, og han/hun skulle findes i vækstretningen. Hvis man havde sat to stiklinger ved siden af hinanden, var det vigtigt, at den ene ikke pegede væk fra den anden, for så ville der komme knas i forholdet. Kom der sideskud, ville der komme børn. Så alt i alt en nyttig urt.

Kommentarer

  1. Neej, sikke en sød historie. Tak for den. Iøvrigt er det skønne billeder du tager, og det er en fornøjelse at følge din blog:-)

    SvarSlet
  2. Hej Charlotte
    Tak for din tilbagemelding - jeg er rigtig glad for at høre, at både billeder og blog er se- og læseværdige :-) Jeg synes, det er sjovt at tage billeder og der er gået helt sport i at finde gode motiver. Og jeg nyder at skrive bloggen og dele med jer andre :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...