Gå videre til hovedindholdet

Drengefødselsdag

Én lille klasse med syv drenge giver ikke så voldsomt mange legemuligheder. I parallel klassen er der også kun syv drenge. Så da der igen i år var en mulighed for at holde fødselsdag sammen var vi ikke sene om at sige ja tak. Dels for at drengene kan have relationer på tværs af klasserne og om tre år når de flytter skole skal de mixes igen og dels fordi sønnike har venner i begge klasser.

Så 11 drenge var samlet idag fra kl. 15-21. Dagens program stod på "Verdens bedste chokoladekage" med fødselsdagssang og derefter i bio for at se Toy Story 3 i 3D. Hjem igen til aftensmad som var hotdogs, hmm. Ikke videre sundt, men det skulle være let. Der var dog enkelte drenge, som også spiste lidt gulerodsstænger.

11 drenge kan producere en del støj, så efter aftensmaden blev de sendt ud i haven for at tonse rundt og få noget brændt krudt af. Opdelingen af hold havde de to fødselsdagsdrengen sørget for under aftensmaden. Ih hvor var det befriende for os voksne lige at få nogle minutter for os selv, hvor vi kunne spise uden støj. 
Da Talent startede var drengene klar foran skærmen med slik og popcorn - men tålmodigheden er ikke stor, når der er flere 10-årige sammen, så snart var der fuld gang i leg, hygge og snak igen.

En fast tradition efter sønnikes fødselsdag er også, at vi byder på et glas vin, øl eller kaffe, når forældrene henter drengene. Fodboldforældrene snakker vi med på sidelinien til fodboldkampene, men de øvrige forældre møder vi meget sjældent, så det er rigtig dejligt og hyggeligt at få snakket med alle drengeforældrene.

Drengene havde en dejlig fødselsdag og sønnike bekendte lige inden han faldt i søvn, at det havde været den bedste fødselsdag han havde haft, skønt.

Kommentarer

  1. Alexander og vi synes også at det var alletiders eftermiddag og aften! Og hvor er det i øvrigt en helt vildt flot blog du har bikset sammen! Man skulle næsten tro, at der er flere timer pr. døgn hos dig end hos os ....

    SvarSlet
  2. Hej Anja
    Tak for rosen. Jeg er ganske sikker på, at de par hundrede meter ikke giver flere timer i døgnet :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   ...