Gå videre til hovedindholdet

De tusinde søers land

Jeg skal til de tusinde søers land i dag. Kufferten er pakket, passet fundet frem, kamerabatteriet opladet og rejseplanen tjekket - jeg er ved at være klar til at rejse til Helsinki, hvor jeg skal deltage i nordisk lymfødem kongres.

Litteraturen til rejsen er af faglig karakter. Christine Moffat har skrevet bogen og jeg skal helt sikkert ind at høre det indlæg hun holder. Men jeg skal da også have købt et blad, så jeg kan rense hjernen for teori, praksis og nye forskningresultater inden jeg skal sove.

Lørdag formiddag inden vi rejser hjem, har vi bestemt, at vi skal se lidt af Helsinki, som efter sigende skulle være en smuk by, idet mange af de berømte finske designere bl.a. Alto har haft indflydelse på byens udtryk.

Jeg glæder mig vildt til turen og til min første udenlandske kongres. Og jeg er så heldig, at jeg skal følges med to erfarne kongresdeltagere, som kan oplære mig i at deltage i internationale kongresser!
Etiketter:

Kommentarer

  1. Charlotte1. september 2010 kl. 11.06

    Rigtig god tur. Det lyder spændende, jeg er sikker på, at du får faglig inspiration og udveksling af viden:-)

    SvarSlet
  2. Susanne5. september 2010 kl. 22.23

    Hej Charlotte
    Det var en rigtig dejlig tur. Nu skal den faglige inspiration bundfælde sig og evt. omsættes til praksis. Synes ikke jeg kom hjem med så meget konkret nyt (heldigvis), men bare det at kunne koncentrere sig om ødem i to dage sætter tanker igang omkring nuværende praksis.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Mistelten

Jeg hentede konfekten hos søster igår og i den anledning havde hun været i haven for at plukke en mistelten til mig. En stor flot mistelten, som hun allerede havde forsynet med en rød sløjfe - tak kære søster :-) Jeg fik desværre ikke taget et foto af selve planten, så I kunne se hvor stor den er og hvor den gror.  Egentlig kender jeg ikke særligt meget til misteltenen, men jeg blev lidt nysgerrig, nu da søster har sådan én groende i haven. Så derfor har jeg været rundt på nettet for at finde oplysninger bl.a.  her   og  her .    Misteltenen er en halvsnylter. Den laver selv fotosyntesen, men trækker væske og næring fra værtstræet. Og hvis misteltenen bliver stor nok efter 20-30 år, så kan den skygge for værtstræet, så værtstræet ikke kan klare sin egen fotosyntese. Den kan derfor slå værtstræet ihjel og dermed dør den selv. Planten kan blive omkring 1x1 meter.  Misteltenen gror vildt rundt omkring i verden, men gror sjældent vildt i Danm...
11 kommentarer
Læs mere

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.
15 kommentarer
Læs mere

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...
10 kommentarer
Læs mere