Gå videre til hovedindholdet

Skinke-osteboller

Jeg har mingeleret og smagt og eksperimenteret og bagt og .... Og nu er opskriften klar med nogle utrolig lækre boller, som kan bruges som et mellemmåltid eller som en del af madpakken. Familien har godkendt bollerne mere end én gang og sønnikes venner er også vilde med dem, så I får hermed opskriften.

35 g gær
1 tsk salt
1 tsk sukker
½ dl olie
½ l kærnemælk
2½ dl vand
500 g sigtet speltmel
250 g durummel
hvedemel
2 ps revet ost (mazarella og chedar)
3 pk skinke i tern

Temperer væsken og rør gæren ud heri sammen med salt, sukker og olie. Tilsæt speltmel og durummel og rør dejen grundig igennem. Jeg rører fem-ti minutter i røremaskinen for at få den fulde effekt af speltmelets høje proteinindhold (jo længere tid dejen æltes, jo blødere bliver dejen og jo luftigere bliver det færdige bagværk). Tilsæt hvedemel så dejen slipper skålen, men stadig er til den bløde side - dejen må gerne klistre, når du rører ved den. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Tilsæt ost og skinke og rør dejen godt igennem igen. Form ca. 40 boller af dejen med lige nøjagtig så meget mel, at dejen ikke klistrer i håndfladen. Lad bollerne hæve én time.

Bag bollerne i ca. 15 min ved 200°.

Opbevar bollerne i køleskab eller frys dem ned. De er utrolig lækre, hvis de lige får 15 sek. i mikroovnen inden de spises. God appetit :-)

Kommentarer

  1. Jeg har ledt længe efter sådan en opskrift!
    Sidst jeg fik en skinke ostebolle var i 6. klasse, med skole-madordning. mums de ser lækre ud, jeg glæder mig til at bage nogle :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...