Gå videre til hovedindholdet

Kaprifolie eller gedeblad

I haven findes stadig flere planter af kaprifolie eller er det gedeblad? Jeg har slået begge op på Wikipedia, men at finde ud af forskellen kræver vist en nærmere sammenligning og tid, som jeg ikke har lige nu!

Vi har stadig to planter i haven og anden blomstring i denne sommer er godt igang. De enkelte blomster-klaser (hvis de kan kaldes det) er smukke. Planterne er kraftige og er rigtig god til at slynge sig rundt i de omkringstående planter. Jeg nyder, at der er flere blomster på vej.   

Kommentarer

  1. Kaprifolie og Gedeblad er navne for plante i slægten Lonicera, groft sagt kaldes de stor blomstrede og klatrende for kaprifolier (efter Lonicera caprifolium), mens de busk/træagtige kaldes for gedeblad - sådan plejer jeg i hvertfald at huske hvad der er hvad. Dog er der visse undtagelser, mener enkelte stedse grønne klatrende også går undernavnet gedeblad. I realiteten er Lonicera caprifolium den eneste ægte kaprifolie.

    Det er nu en dejlig slægt, bare de klatrende er jo vidunderlige, men min tatariske gedeblad er jeg nu også glad for, selvom kæresten ikke syntes den er så skøn som jeg gør, og kan da godt se at den i sammenligning med kaprifolierne ikke er så prangende.

    Men når man ser på en myrte gedeblad og vores vilde danske kaprifolie er det svært at se fællesskabet, men botanikerne er jo heldigvis klogere end os, og når jeg ser på min tartariske gedeblad så udfylder det lidt tomrummet mellem de før nævnte yderpunkter.

    SvarSlet
  2. Hej Karen,
    Tak for oplysningerne, så må mine være kaprifolier, da de klatrer rundt i alt omkringstående. Jeg har også altid kaldt dem kaprifolier, men nok mere held end viden ;-)

    Har lige fundet et billede af en tatarisk gedeblad - den ser absolut ikke uinteresant ud. Det ser ud som om, at den er langt mere blomstrende end mine kaprifolier, som har lidt blomster hist og pist. Gad vide, om de ville blomstre mere, hvis de blev klippet ned? Nå men når vi skal igang med at grave flere faskiner ned, kommer det helt af sig selv.

    Imponerende så stor viden du har om træer og buske - tak fordi du deler :-)

    SvarSlet
  3. Tjah, ville nu gerne vide mere, men er lidt glad for træer - elsker f.eks. arboretet i Charlottenlund, en lille madpakke og en vandretur rundt er det bedste.

    Min tatariske gedeblad er nu heller ikke så blomstrende, den trænger til en fornyelses kur, men er bange for at hvis jeg skærer den delvist ned så vil de omkring stående buske bare tage over, og at få det hele taget står ikke øverst på listen lige pt.

    Men en foryngelseskur er jo god for de fleste buske, så mon ikke det også kunne hjælpe gamle forvoksede kaprifolier. Men måske de mangler lys, de er jo nok ikke bare dem der ere vokset til, det er træerne rundt om sikker togså, for normalt behøver kaprifolier da ikke at blive klippet ned, kun trimmet væk fra hvor man ikke vil ha dem.

    God fornøjelse med faskinerne, vi har heldigvis lige fået vores på plads, men her under det store regnskyld var det ikke helt på plads, så det var knap så sjovt, men skal nok ha lavet flere.

    Og så tak for at du deler dit haveliv, det er da hyggeligt at følge med, savner selv lidt haven, men skal lige blive færdig med huset og et par andre småting, før haven igen får lov til at fylde, men elsker at følger mine træer og har vist allerede tyndet godt ud i "skoven" af årtiers selvsåede træer og prøver at finde den nye haves naturlige struktur.

    SvarSlet
  4. Hej igen Karen,
    Jeg nyder at skrive om haven og dele. Og det er så dejligt og hyggeligt når I ligger kommentarer.

    Det bliver da rigtig spændende, når du får mere tid til haven - mon vi får lov at følge med på din blog? Selvsåede træer skal tæmmes ellers bliver der for meget skygge medmindre altså at man har en park. Har også et område der skal tyndes med selvsåede. Har bare ikke orket at gå igang bl.a. også fordi området indeholder vilde brombær. En delikatesse for ganen, men absolut ikke for hænder og krop - man bliver jo helt filtret ind i dem!

    Vi har også en proces kørende omkring renovering af hus. Men i år har jeg bestemt, at det er haven i sommerperioden og huset i vinterperioden. Tror nu havesæsonen varer lidt endnu, men kan godt mærke, at energien og lysten til haven er ved at blegne en anelse!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...