Gå videre til hovedindholdet

Kaprifolie eller gedeblad

I haven findes stadig flere planter af kaprifolie eller er det gedeblad? Jeg har slået begge op på Wikipedia, men at finde ud af forskellen kræver vist en nærmere sammenligning og tid, som jeg ikke har lige nu!

Vi har stadig to planter i haven og anden blomstring i denne sommer er godt igang. De enkelte blomster-klaser (hvis de kan kaldes det) er smukke. Planterne er kraftige og er rigtig god til at slynge sig rundt i de omkringstående planter. Jeg nyder, at der er flere blomster på vej.   

Kommentarer

  1. Kaprifolie og Gedeblad er navne for plante i slægten Lonicera, groft sagt kaldes de stor blomstrede og klatrende for kaprifolier (efter Lonicera caprifolium), mens de busk/træagtige kaldes for gedeblad - sådan plejer jeg i hvertfald at huske hvad der er hvad. Dog er der visse undtagelser, mener enkelte stedse grønne klatrende også går undernavnet gedeblad. I realiteten er Lonicera caprifolium den eneste ægte kaprifolie.

    Det er nu en dejlig slægt, bare de klatrende er jo vidunderlige, men min tatariske gedeblad er jeg nu også glad for, selvom kæresten ikke syntes den er så skøn som jeg gør, og kan da godt se at den i sammenligning med kaprifolierne ikke er så prangende.

    Men når man ser på en myrte gedeblad og vores vilde danske kaprifolie er det svært at se fællesskabet, men botanikerne er jo heldigvis klogere end os, og når jeg ser på min tartariske gedeblad så udfylder det lidt tomrummet mellem de før nævnte yderpunkter.

    SvarSlet
  2. Hej Karen,
    Tak for oplysningerne, så må mine være kaprifolier, da de klatrer rundt i alt omkringstående. Jeg har også altid kaldt dem kaprifolier, men nok mere held end viden ;-)

    Har lige fundet et billede af en tatarisk gedeblad - den ser absolut ikke uinteresant ud. Det ser ud som om, at den er langt mere blomstrende end mine kaprifolier, som har lidt blomster hist og pist. Gad vide, om de ville blomstre mere, hvis de blev klippet ned? Nå men når vi skal igang med at grave flere faskiner ned, kommer det helt af sig selv.

    Imponerende så stor viden du har om træer og buske - tak fordi du deler :-)

    SvarSlet
  3. Tjah, ville nu gerne vide mere, men er lidt glad for træer - elsker f.eks. arboretet i Charlottenlund, en lille madpakke og en vandretur rundt er det bedste.

    Min tatariske gedeblad er nu heller ikke så blomstrende, den trænger til en fornyelses kur, men er bange for at hvis jeg skærer den delvist ned så vil de omkring stående buske bare tage over, og at få det hele taget står ikke øverst på listen lige pt.

    Men en foryngelseskur er jo god for de fleste buske, så mon ikke det også kunne hjælpe gamle forvoksede kaprifolier. Men måske de mangler lys, de er jo nok ikke bare dem der ere vokset til, det er træerne rundt om sikker togså, for normalt behøver kaprifolier da ikke at blive klippet ned, kun trimmet væk fra hvor man ikke vil ha dem.

    God fornøjelse med faskinerne, vi har heldigvis lige fået vores på plads, men her under det store regnskyld var det ikke helt på plads, så det var knap så sjovt, men skal nok ha lavet flere.

    Og så tak for at du deler dit haveliv, det er da hyggeligt at følge med, savner selv lidt haven, men skal lige blive færdig med huset og et par andre småting, før haven igen får lov til at fylde, men elsker at følger mine træer og har vist allerede tyndet godt ud i "skoven" af årtiers selvsåede træer og prøver at finde den nye haves naturlige struktur.

    SvarSlet
  4. Hej igen Karen,
    Jeg nyder at skrive om haven og dele. Og det er så dejligt og hyggeligt når I ligger kommentarer.

    Det bliver da rigtig spændende, når du får mere tid til haven - mon vi får lov at følge med på din blog? Selvsåede træer skal tæmmes ellers bliver der for meget skygge medmindre altså at man har en park. Har også et område der skal tyndes med selvsåede. Har bare ikke orket at gå igang bl.a. også fordi området indeholder vilde brombær. En delikatesse for ganen, men absolut ikke for hænder og krop - man bliver jo helt filtret ind i dem!

    Vi har også en proces kørende omkring renovering af hus. Men i år har jeg bestemt, at det er haven i sommerperioden og huset i vinterperioden. Tror nu havesæsonen varer lidt endnu, men kan godt mærke, at energien og lysten til haven er ved at blegne en anelse!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…