Gå videre til hovedindholdet

Hortensia

Hortensia er én ud af mange planter, som jeg holder meget af. Jeg har fire forskellige hortensier i haven. Og dertil et par stykker i krukker, men de har ingen blomster i år - planterne er frosset helt ned i den kolde vinter.

Dette er to af de tre fra haven. Én grøn og én lysrød. Den tredje er en værtindegave fra foråret, som står og lyser op ved hoveddøren - hvid i en sort krukke. Den fjerde er endnu ikke i blomst, men er lysblå. Den lys blå har jeg fået af min mor, som har stiklinge formeret den. Moderplanten stod i gårdspladsen foran huset i mit barndomshjem, så det en skattet plante for mig.

Hortensia vil jeg gerne have flere af forskellige slags. Og jeg har en drøm, som jeg har lavet en plan for.


Op af dette haveskur vil jeg gerne have et par klatrehortensier. Men skuret skal først "gøres istand" udvendigt. Foreløbig er træværket skuret med Rodalon, for at tage de grønne alger. Og om en uges tid, så skal det males sort. Og så kan jeg starte realisering af min drøm.

Jeg har været på nettet for at finde en klatrehortensia - jeg ønsker én, som ikke er den almindelige - men jeg kan kun finde én slags; Hydrangea petiolaris. Der må findes forskellige efternavne eller hvad? Hvis der gør, gad da vide, hvor de kan købes?

Kommentarer

  1. Der er også Hydrangea anomala, men jeg tror petiolaris (som faktisk anses i nogle sammenhænge for at være en varitet af anomala) har lidt større blomsterstande. Kunne være skægt med nogle kultur former evt med lidt farve i, men syntes aldrig at havde set sådanne...

    Gadvidst om man kan krydse hortensia arter, så kunne man måske tjene en formue på at forny klatrehortensia. Men tror jeg faktisk godt kan li den som den er naturligt. Elsker gamle forknudrede stængler, og når der først er etableret så er den faktisk ganske frodig.

    Har iøvrigt set klatrehortensia brugt som bunddække på skråninger, måske et alternativ til vedbend.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Ja, nye krydsninger er da en mulighed for at gære mange haveglade extra glade (og en ekstra indtjening). Jeg bliver gerne kunde ;-)

    Hydragea anomala må jeg få tjekket ud - tak for tippet.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.