Gå videre til hovedindholdet

Et surt brød

Inden jeg tog på arbejde i morges fik jeg rørt den dej færdig, som jeg havde sat til hævning i går aftes. Der blev rørt af to portioner surdej.
Surdejen står i køleskabet og er en surdej jeg har fornyet ca. én gang ugenligt siden 2007. Det er endda en del år. Da jeg fik den første portion surdej besluttede vi også, at hjemmt skulle have en ny ven - Ken Wood. Han har været en trofast ven siden da og er helt sikkert en medvirkende årsag til, at jeg får bagt egne rugbrød.


I de seneste par måneder er rugbrødene blevet suppleret med et grovbrød også lavet på surdej. På billedet er det store brød grovbrødet og de små er rugbrød.



Siden surdejen holdt sit indtog i køleskabet, har vi ikke haft lyst til købebrød - det hjemmebagte smager bare ti gange bedre!

Har du mod på selv at bage rugbrød vil jeg gerne dele opskriften her:

Rugbrød
1. dag
Surdej fra sidst røres med;
1 spsk. salt
7½ dl lunkent vand
150 g rugkerner
700 g rugmel
Skålen dækkes med et fugtigt klæde og står på køkkenbordet i 12-24 timer

2. dag
Herefter røres;
250 g rugmel
250g rugkerne
2½ dl vand
1 øl
Tag surdej fra til næste bagning
Dejen røres herefter med;
50-75 g solsikkekerner
50-75 g hørfrø
50-75 g solsikkefrø
50-75 g sesamfrø

Dejen hældes i 1 stor rugbrødsform eller 2 små franskbrødsforme. Dejen glattes til og dækkes af et vådt klæde og hæver ved stuetemperatur i 4-6 timer.

Brødet sættes i en kold ovn, som indstilles på 200°. Bager i 1 time. Ovnen slukkes og brødet bliver i ovnen ved eftervarmen i ca. 15 min. Køles af på en rist med et vådt klæde omkring.

Surdej
Put 2-300 g dej i en glaskrukke (du kan tage 1 portion mere fra ex. til veninden :-)
1 tsk salt drysses over
Sæt låg på eller plastik over og stil dejen i køleskabet. Skriv evt. dato på. Dejen kan bruges igen efter godt 1 uge og kan stå i op til 4 uger.

Et stykke nybagt rugbrød, hvor smøret smelter - det smager så englene synger!

Kommentarer

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Må man spørge hvilken model Ken Wood er? Major eller Chef, det er kæresten som spørger.

    SvarSlet
  3. Hej Karen
    Du må gerne spørge - det er en Major, som jeg er rigtig glad for. Trækker fint hele portionen af rugbrødsdej, selvom den kan være lidt sej.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Madam Bæk's have med græsser

Jeg har fået mig én på have-opleveren -  jeg har været på besøg hos Madam Bæk, som har bloggen Et haveliv med sygdom . Jeg var inviteret i hendes have for at få inspiration til at "indføre" græsser i haven. Og der var masser af inspiration at hente. Jeg lagde meget mærke til, at der flere steder i haven var plantet store og høje græsser ud til kanten eller i forgrunden af et bed. Jeg har altid tænkt, at det høje skal plantes bagerst, men her lærte jeg, at det ser rigtig godt ud med græsser forrest. Her er i det hele taget brugt mange høje græsser. Jeg har det selv svært ved at få højde i bedene og har en tendens til kun at vælge stauder, som ikke er voldsomt høje. Jeg må se at få lidt højde ind og specielt i husbedet kunne nogle af de høje græsser danne naturlige rum og dermed flere bede i det lange bed.   Græsserne er bruge på forskellige måder i haven - her som en kant langs huset. Andre steder i samspil med stauder, buske eller et-årige. Denn...