Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Overblik over frø

På sådan en dag, hvor jeg har måttet melde mig syg med hovedet fuld af forkølelse og hvor halsen føles som groft sandpapir, så er frøene kommet frem af gemmerne. At få overblik er en stille og overkommelig opgave, som kan klares i lige netop mit eget tempo. Et tempo der passer mig svært godt, for jeg er ikke til store tanker eller til at skulle forholde mig til andre. Frøene bliver delt op i forskellige bunker; frø skal såes inde og ude, frø der er kuldekimer og derefter i sorteres poser efter hvornår de skal såes. Jeg har haft Anne Gines bog Staudefrøbogen Fra frø til Staude samt det alvidende internet til hjælp. Så nu er det hele sorteret. Jeg har ikke købt blomsterfrø i år, men byttet lidt hist og pist, så alt i alt er der alligevel en hel del frø der skal såes både inde og ude. Og en del som skal forkultiveres allerede nu - men det må blive en dag, hvor jeg vover mig udendørs efter priklemuld og potter. Jeg har endnu ikke kastet mig over frø til urtehaven. Men jeg har købt ...

Udskudte "opgaver"

I år - næh, sidste år købte jeg sættehvidløg hos Hvidløg og Vin . Fine økologiske hvidløg som er udvalgt til det danske klima, jo jo godt skulle det være! Og efter planen skulle de sættes i efteråret, men jeg ved ikke lige hvad som gik galt. Ihvertfald har jeg ikke fået det gjort før end i dag. De kan nok ikke nå at blive til ret meget, men da mere end hvis de ligger i den kasse, som jeg fik dem tilsendt i. Da jeg begyndte at rode i jorden i højbedet kom et par (eller flere) kartofler frem. Vi fik ikke spist de sidste to stammer i sidste sæson, så de har fået lov til at blive i jorden - ja, jeg havde faktisk glemt dem indtil i dag. Det er om at få dem væk af jorden, så de ikke spirer i den kommende sæson og "ødelægger" sædskiftet i højbedene. Kartoflerne var bløde og mærket af frosten, så spise-egnede var de ihvertfald ikke. Nu jeg var i gang blev jeg grebet og vejret var jo fantastisk mildt med en snert at forår. Så jeg kunne slet ikke få nok af havearbejdet. I et ...

Busted ...

Jeg har én julerose, som snart springer ud - og jeg må jo tilstå, at jeg bliver lidt misundelig (på den gode måde), når jeg ser alle jeres smukke juleroser, som blomstrer. Derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at se min egen i udspring. Akelejerne er godt på vej i staudebedene. Deres små friskt grønne blade er rigtig gode til at holde på små spejlblanke vanddråber. Det ligner til tider små sølvkugler. Lidt svært at fange dråbernes skønhed med kameraet, men mon ikke I ved hvad jeg mener. For sjovt prøvede jeg at beskære et af billederne med regndråberne. Og pudsigt nok, så var spejlbilledet ret tydeligt - også et silhuet af kameraføreren ...

Så kom solen endelig

Jeg sidder lige nu og hører i TVAvisen, at januar har været den mest solfattige måned i mange år - i gennemsnit 17 timer i hele måneden hvilket vil sige at vi har haft 0,5 time/dag. Og her i Nordsjælland har der været 19 dage i træk med kun én solskinstime. Det er derfor intet under at vi har nydt at solen har været fremme i dag og selv efter kl. 16 var det lyst og dejligt derude. Haven indbød derfor til en tur. Fuglene fløjtede, jeg kunne høre den smeltende sne dryppe og det var ikke nødvendigt at have handsker på. Det var skønt at gå på "opdagelse" i haven igen. Jeg har flere nyserod stående rundt omkring i haven. Det er frølinger, som jeg har plantet ud sidste år. Det vil sige at det er anden års planter, som blomstrer. Desværre er de ikke så langlivede, men de er gode til at smide frø og så sig, så pyt med at de ikke lever så lang tid. Vintergækker her jeg ikke så mange af, men derimod har jeg lagt en del påskeliljeløg. De står allerede rigtig langt fremme - uh h...

Hvad gør I?

Uha det er koldt, blæsende og det vælter ned med tø-sne derude. Jeg havde faktisk planlagt, at jeg skulle en tur i haven med kameraet, men det må blive i morgen - håber jeg. Så istedet får I nogle billeder fra før sneen indfandt sig, men indlægget er aktuelt alligevel. Jeg fodrer havens fugle flere forskellige steder i haven med kugler, solsikke frø og hjemmelavede fedt/frø-blandinger. I haven, væk fra huset, har jeg et "rør" med kugler, som er blevet tømt ligesom fuglefoder huset også er flittigt besøg. Ovenstående kugler er placeret nøjagtig samme sted som sidste år, men i år er der ingen fugle, som har fået øje på den. "Kuglen" til solsikke frø er ny, men heller ikke her er der besøgende. Den hænger på et hjørne inde på terrassen, men dog længere væk fra stuevinduerne end den "opstilling" jeg lavede til julen på terrassen. "Opstillingen" står i et hjørne tæt på stuevinderne, men her har solsortene fundet pigeon æblerne og sætter sig...

Urtehaven

Grundet det milde vejr så er det fortsat muligt at hente urter i haven. De urter jeg kan hente fra haven har altså en særlig positiv status hos mig. Vi har endnu ikke høstet alle rødbederne og de står stadig rigtig fine derud og er lige til at trække op af jorden og bruge. Det samme gælder porrer, som også står rigtig fine i bedet. Persillen står også rigtig fin og strunk derude. De få nætter med let frost vi har haft har overhovedet ikke påvirket persillen. Også i drivhuset kan jeg fortsat finde en krydderurt. Rosmarinen står dejlig frisk og er lige til at klippe af. Og det er en sand fryd når de aromatiske olier frigives - det dufter himmelsk. I dag blev den sauteret sammen med løg, hokkaido og selleri og serveret til en god oksebøf. Rosmarinen har jeg normalt meget svært ved at holde liv i. Jeg hvisker; faktisk er det aldrig lykkedes mig at overvintre den! Men mon ikke den milde vinter i år giver mig en god chance for, at lykkes - det håber jeg, for planten er efterhånden...

Godt nytår

Fridagene mellem jul og nytår har virkelig været en teaser for mig på, hvad som venter i det nye år. Det har været lunt for årstiden og ikke mindst har det været muligt at gå runder i haven, mens det har været lyst. Og det milde vejr har da også lokket forårsvæksterne frem. Og i dag læste jeg, at meteologerne har aflyst vinteren og spår et tidligt forår.   Det vil være en fornøjelse for mig, hvis det holder stik. Men allerførst er der nytåret at fejre. Med en stort tak for haveåret der gik i Bloglandia, vil jeg ønske jer alle et dejligt, fredeligt og frodigt nytår.