Gå videre til hovedindholdet

Så rykker vi ...

Som tidligere skrevet, så har jeg et par kære hjælpere her i weekenden. Og som forudset, så er det effektiv og dejlig hjælp. Der bliver fjernet ukrudt i bedene, brombær klippet ned og affald kørt på lossepladsen.


Efter at hækken blev fjernet så står stativet til espalieret ude midt i det hele og jeg har været meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre for at få området til at se fornuftigt ud. Men nu har jeg bestemt, at der skal være et bed mellem stakittet og espalieret.

Jeg har en masse høstanemoner bag drivhuset, som skal flyttes hen i bedet bag espalieret. Sammen med høstanemonerne står de skønne vibeæg og de skal også holde flyttedag. For bedet bag drivhuset skal inddrages til et højbed til drivhus.


Nu er stykket mellem det kommende espalier til tobakspibeplanten (stolperne som er gravet ned) og stakittet er gravet. Så er det bare at få høstanemoner og vibeæg flyttet én af de nærmeste dag.

Vi er godt igang med at fylde højbedene i urtehaven, men lige nu er vi tvunget indendøre. Vi er blevet overrumplet af en kæmpe hagl- og regnbyge (det har 'de' ikke meldt noget om!) som nu har varet én time. Bygen må meget gerne stoppe nu, så vi kan komme videre med højbedene - mere om højbedene senere.

Kommentarer

  1. Dejligt med gode hjælpere i haven. Det bliver superfint med det nye bed, og høstanemoner vil sikkert trives der, håber at regnen stopper så i atter kan komme ud ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt med god hjælp og så er det tilmed rigtigt hyggeligt, at være sammen om forskellige aktiviteter :-)
      Jeg håber, at høstanemonerne vil trives der. Ihvertfald vil området ikke tørre ud, fordi det kommer til at så i en del skygge og det elsker høstanemoner jo :-)
      Det har vist lidt lange udsiger med den regn, men hvis vi skal nå det, som vi har sat os for, så må vi snart trække i regntøjet og vove os derud igen :)

      Slet
  2. hej Susanne.vi fik også hagl så det batter,og vi var midt i store
    oprydning i vores skur.der er stadig hvidt overalt.
    spændene med dit nye bed.høstanemoner er bare så smukke.
    er selv igang med at anlægge et nyt bed ved vores hoveddør.
    du kan se det på min blog(mit lille gods)god arbejdslyst
    Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til Jette. Var også lige forbi din blog og meldte mig som fast læser. Det er fedt med et nyt bed, som skal planlægges og tilplantes :)
      Enig, høstanemoner er rigtig skønne og dem vil jeg ikke undvære i haven :-)

      Slet
  3. Hej Susanne, du bliver helt sikkert glad for høstanemonerne i dit nye bed, og de vil også præsentere sig flot der. Skønt at få en masse lavet, men æv med regnvejr, som tvinger én indendøre midt i processen.

    For øvrigt utroligt at der er så stor forskel på klimaet i Finland og Danmark på dette tidspunkt - godt at vi trods alt bor i Danmark :)

    kh Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, jeg håber, at de vil trives der og kan skærme lidt af for 'materialegården', som findes mellem stakit og det sorte skur.
      Ja, jeg var helt glad for at komme hjem igen - der er en del mere forår her. PIgerne jeg talte med, nævnte også, at nu trængte de til at få humøret løftet med varmere temperaturer og lysere tider. Og det kan jeg sagtens sætte mig ind i - synes også jeg trænger og vi har endda forår.

      Slet
  4. Ja, hvor var det dog irriterende vejr. Jeg havde lige slæbt alt grejet frem for at pudse vinduer udenfor, så jeg gik bare og skulede ud :-)
    Heldigvis fik jeg taget de sidste ved halv syv tiden, da det endelig holdt op. Men nej, det sagde vejrudsigten bestemt ikke noget om.
    Jeg tror også at du bliver glad for høstanemonerne der.
    Du har virkelig fået meget mere have efter hækken, hvis espalieret stod op ad den gamle hæk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var altså noget af en overrumpling med al den hagl - det var helt hvidt her.
      Du har fuldstændig ret i, at jeg har fået rigtig meget have efter at hækken er fjernet. Espalieret stod tæt op af hækken, så det har givet ca. 1,5 meter mere have. Herligt :-)

      Slet
  5. Dejligt med et par effektive hjælpere, det kunne jeg også godt bruge ;-)

    Det bliver helt sikkert et smukt bed.

    Tobakspibeplante er så smuk. Jeg har sået frø jeg fik af Eva, men de er endnu ikke spiret, jeg krdser fingre.

    God aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt med dejlige og effektive hjælpere :-)
      Jeg har aldrig prøvet at tage frø af tobakspibeplanten, men har læst, at den er nem at formere ved nedkrogning. Du har ret i, at det er en dejlig og frodig klatreplante, så jeg krydser fingre for, at dine frø spirere.

      Slet
  6. Skønt med effektive hjælpere, så rykker det virkelig :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig skønt og de er så effektive :-)

      Slet
  7. Jeg kunne også have brugt sådan et par effektive hjælpere. Du er heldig ;-)

    Det bliver helt sikkert godt med høstanemoner. De er så skønne.
    jeg blev også overrakste af et par haglbyger, men de varede ikke så længe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er rigtig heldig :-)
      Jeg håber, at de får lys nok der mellem stakit og tobakspibeplanten - tror det bliver en god opdeler i haven :-)

      Slet
  8. Jeg tilslutter mig Inas kor.

    Og hvor er det rart, at de lover lidt bedre vejr i den kommende tid.
    Det bliver så spændende med dine højbede. Jeg glæder mig på dine vegne til du kan komme i gang med at tilplante dem!

    Lige et spørgsmål, Susanne: Hvor høje bliver de pileurter, jeg fik af dig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes de høje grader de lovede til næste weekend er taget af 'programmet' - æv.
      Ja, det bliver spændende, at få taget hul på det jomfruelige højbedsjord. Skal lige have planlagt sædskiftet på 4 - sædskiftet jeg viste tidligere var jo på 6 bede, så ...
      Løvet på pileurterne er ikke specielt højt ca. 15 cm vil jeg gætte på. Men spirerne med blomsterne kommer nok op på de ca. 25-30 cm. God fornøjelse med dem :-)

      Slet
  9. Det er skønt med hjælp udefra! Og sikke fint det bliver i din have. Kan godt forstå du har flyttet hækken, for det er da meget bedre med blomster og hegnet gør det jo ud for hæk. :-)

    Er hermed fast læser hos dig. :-)

    /Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til som fast læser :-)
      Ja der sker heldigvis en masse i haven, men det trængte der helt sikkert også til. Og du har fuldstændig ret i, at blomster er meget bedre end hæk :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

O for Oregano

Oregano er en flerårig krydderurt. Den står frisk i haven lige nu og har i denne vinter været "evergreen", sandsynligvis fordi den har været dækket af sne og derfor har haft dyne på, som den har varmet sig under. Så vidt jeg husker, plejer den at visne ned om vinteren! Anemette Olesen skriver i sin bog "Mit Krydderurtekøkken" om sagnet om oreganos oprindelse Sagnet fortæller, at der for længe siden var en konge der havde vældig smukke paladser og haver med velduftende blomster. Af disse blomster blev der fremstillet en kostbar parfume som kongen forærede kærlighedsgudinden Afrodite. Men en dag, da den kostelige parfume skulle overrækkes hende, snublede den yngling, der bar parfumen og krukken knustes. Da blev kongen så vred, at han ville støde sit sværd i ynglingen, men Afrodite stillede sig i vejen og da hun igen trådte til side var ynglingen forvandlet til en oregano. Afrodite tog planten med sig og kom aldrig siden tilbage. Oregano er nem at anvende i...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...