Gå videre til hovedindholdet

Nye kartofler


Nye kartofler har vi ikke endnu! 

Men en del af de forspirrede kartofler blev lagt for et stykke tid siden under plastik, som havde varmet jorden op i ca. 14 dage forinden. Midt i rækken såede jeg en dobbelt række valske bønner.



I går spottede jeg, at nogle af de valske bønner stødte "hovedet" mod plastikken. Og da jeg fik plastikken af, var mange af de valske bønner spirret. Men også kartoflerne stak "hovedet" op over jordoverfladen. Jeg glædes over, at "besværet" med at lægge plastik på har båret frugt og at der er potentiale for tidlige kartofler på matriklen 😁













Men med en vejrprognose, som siger frost i de nærmeste dage, kunne jeg ikke bare tage plastikken af. Og da både kartofler og valske bønner stødte "hovedet" mod plastikken, kunne jeg ikke lægge plastikken hen af jorden igen.

I stedet lavede jeg en slags drivhus ud af plastik og elektrikerrør og lagde sten i kanten for at holde plastikken på plads.



Drivhuset beskytter forhåbentlig mod frosten. Men hvis solen står på, vil der blive meget varmt med risiko for, at planterne bliver kogt.  Jeg følger derfor vejrmeldingerne og vil være klar til at lufte ud i enderne af drivhuset, hvis der meldes solskin i flere timer.


Jeg er lidt bekymret for pæretræets blomster og krydser fingre for, at placeringen op af stakittet er beskyttelse nok til, at hr. Frost ikke når de næsten udsprungne blomster.

Kommentarer

  1. Flot at både kartofler og valske bønner er spiret allerede.
    Lad os håbe, at frosten ikke ødelægger blomsterne på frugttræerne, vi kan god undvære mere frost.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, frost er ikke ligefrem det vi ønsker for vores planter på nuværende tidspunkt.

      Slet
  2. Den sene frost er noget skidt, vi har et par år fået frost i maj, og det ødelægger altså en hel del, man kan jo ikke lægge tæpper over hele haven :) Vi har også plastic over kartoflerne, men først efter de blev lagt, og der var ikke spirer på kartoflerne, så jeg venter ikke at se dem foreløbig, vi har købt sådan nogen elektrikeragtigerør og nogen færdige baner af plastik med huller i, i Lidl ..... men hold op hvor de flagrede i blæsten her for nogen dage siden. Overgartneren måtte flere gange ud og lægge sten og rabarberkrukker og diverse på flabberne - din ide med sten i siderne OPPE I KASSERNE er fin
    er rigtig god

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har ret - der er fare for frost også ind i maj.
      De er smarte de elektriker rør. Og nu du skriver om "kartoffelplastikken" med huller, så har jeg da helt glemt, at jeg også har sådan noget. Det kan være, at jeg skulle få det over istedet for denne lufttætte plastik - når de kommende dages frostvejr er overstået.

      Øv at overgartneren måtte afsted flere gange. Men lyder som om, at han reddede situationen :-)

      Slet
  3. Vi må håbe at de dage der nu kommer med nattefrost, er de sidste. Så må det være godt med det vinterpjat, så vi kan få ro til kartofler, pæreblomster og alt det andet. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eng - det vil være så dejligt, hvis det frost-pjat er slut nu :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...