Gå videre til hovedindholdet

Det vi alle taler om

Nattefrosten er på manges læber i dag!

Vi taler vist alle om og forundres over frosten, som har hærget landet i nat. Og mange af os krydser fingre for, at frosten ikke ødelægger blomsterne og dermed en del af årets bær og frugt høst. 














Flere frugt og bærbuske står allerede nu med blomster - ikke kun de vilde og flotte mirabeller blomstrer - men også i haverne. Da jeg fik kigget efter, så fandt jeg små fine blomster i den opstammede stikkelsbær. 










Også solstik blomstrer. Det er andet år den er i haven og busken er blevet rimelig stor og står derfor med rimelig mange blomster.

Og endelig har nogle af pæretræets blomster foldet sig ud og indbyder til besøg af en lille bi. Jeg har set få bier indtil nu, så gad vide, om de er aktive og i gang med bestøvningen. Men sådan tænker jeg vist hvert år og alligevel får vi fint med frugt og bær. 



Det må have været den varme marts, som har fremskyndet blomstringen - vejret i disse dage er ihvertfald ikke just indbydende forårsvejr. Nuvel på en solrig plet uden blæst har det været skønt at opholde sig, men temperaturerne har været lave. 

Frosten har været slem i den forgangne nat og vi kan kun krydse fingre for, at blomsterne ikke har taget skade. 

Kommentarer

  1. Jeg har været heldig, at vi ikke fik nattefrost, så mine rhodoer klarede endnu en nat. Kun mirabellerne er sprunget ud her, så der er håb endnu for frugt senere på året.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være havet omkring Samsø som har reddet øen fra frost - dejligt at dine smukke rhodo'er klarer sig uden skader. Utroligt at det kun er mirabellerne, som er sprunget ud hos jer - synes ellers, at I generelt plejer at være rimelig tidlig ude.

      Slet
  2. Vi har haft lidt frost både i nat og forrige nat, men det ser ud til at vi er slap for alt for mange skader i haven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt, at I slap for alt for mange skader :-)

      Slet
  3. Her har også været frost forrige nat, men jeg tror at vi er slupppet billigt. Det er et problem når marts er varm og april er kold.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tænker også, at en varm marts efterfulgt af en kold april kan give problemer. Dejligt, at I er sluppet billigt :-)

      Slet
  4. tjaa jeg må konstatere flere skader - bla.a. min småblomstrende rododendron, som var sprunget ud - æv og - magnolien - æv og lidt på min havehortensia som har fået svedet spidserne, det overlever den nu nok, men de andre to, som ellers stod til at blive så smukke i år æv æv æv, Nå, det er den slags ting der sker, og måske er vi heldigere næste år

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv for den - det er godt nok træls med så mange skadede planter :-( Jeg kan også se, at vores udsprungne hvide magnolieblomster står med brune kanter. Men ja, det eneste der er at sige er pyt og så krydse fingre for, at det ikke sker næste år.

      Slet
  5. Hej. Vi har også haft et par nætter med frost. I går hang tulipanerne noget med hovederne, men i dag står de fine og strunke igen. Jeg satser på, at nattefrosten slipper sit tag nu, forjeg vil gerne have plantet mine dahliaknolde i krukker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil gerne satse sammen med dig på, at nattefrosten er slut nu. Jeg har også flere "ting" jeg gerne vil have ordnet nu.

      Slet
  6. Ja, i 2016 havde vi hverken kirsebær eller blommer pga forårsnattefrosten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, var det derfor der ingen blommer var på vores nye søjleblommetræer. Da det var nye træ, så tænke jeg, at det var derfor de ikke havde blommer.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Forunderlig og sin egen

Naturen er forunderlig og helt sin egen!  Svampe dukker pludselig op og lige så hurtig er de forsvundet igen. Derimod er arum ikke til at fordrive fra haven, når den først har fået godt fat


I gruset ved søjlefrugttræerne dukkede der, efter et par dages regn, pludselig flere grupper af svampe op. De er kommet så hurtigt, at de små sten fortsat ligger på svampene. Ovenstående billede er taget i går og i dag er svampene stort set klasket sammen. Om det er på grund af en hurtige livscyklus eller den frost vi har haft i nat, er uvist.
Apropos temperatyrer, så har det har været koldt og blæsende i dag. Men påskens sidste fridag skulle udnyttes, da vi i den kommende weekend skal have lavet højbedene i urtehaven færdige. I bedet op mod huset der fyldes jord på og planen er, at beddet på sigt skal fyldes med krydderurter. Men inden jord fyldes på måtte jeg rense den eksisterende jord.

Den italienske arum er også forunderlig, men så absolut sin egen. Jeg har tidligere skrevet begejstret om den…