Gå videre til hovedindholdet

Tulipaner, man kan stole på...

Det håber jeg, at jeg har fået købt til forhaven. Nu kan jeg jo selvfølgelig ikke i skrivende stund huske navnet, men i efteråret gik jeg efter tulipaner, som skulle være stabile over mange år.

Halvanden pose med tulipanløg fik jeg lagt i efteråret, men måtte opgive de sidste, da jeg ikke havde flere kræfter i hånden til det - på det tidspunkt var jeg ny-opereret (carpal tunnel syndrom). Men i februar kom de sidste i jorden med hjælp fra havevennerne. Og tænk sig - de blomstrer sørme alle på samme tid på trods af de forskellige tidspunkt de blev lagt :-)


























I bedet er der mange gule lærkesporer, hvilke jeg synes står helt fint til de gule og sart lyserøde tulipaner. Hel bevidst her jeg valgt lærkesporer, idet de har en meget lang blomstringstid og er nøjsomme. Og nøjsomheden er vigtigt i dette bed, som vender mod nord og er placeret op mod væggen under tagudhænget.

Desværre er de gule aurikler allerede afblomstret, men hvad gør det, når der bag dem står et gult græs, som er klar til at tage over.

Kommentarer

  1. Det ser rigtig fint ud og så må vi håbe tulipanerne virkelig kommer igen og igen. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, jeg krydser fingre for at tulipanerne er stabile :-)

      Slet
  2. Hvor er det smukt med lærkesporene og tulipanerne sammen :o) godt vennerne kunne hjælpe med at få de sidste løg i jorden :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) Ja, det er herligt, at vi kan hjælpe hinanden.

      Slet
  3. Hej Susanne.Dejligt med hjælp fra vennerne.
    Og skønt med masser af tulipaner........de er bare forårets glæde i vores haver.Og dine ser da godt ud der ved muren.
    Men surt når de ikke dukker op igen.Det kender vi vist alle sammen til.
    Ved ikke om du har set mit indlæg om en tur til tante Grøn?
    Kunne da være hyggeligt hvis du har tid og lyst til at deltage.
    Fortsat god pinse Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er surt - men vi ved jo at der desværre er mange, som ikke dukker op igen.
      Det lyder spændende med en tur til Tanten, men desværre... jeg har en fyldt kalender, så jeg må takke nej tak. Men håber I får en rigtig dejlig tur :-)

      Slet
  4. Det ser dejligt forårsagtigt og delikat ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - normalt sætter man ikke gult og sart lys rød sammen, men her synes jeg det passer godt.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...