Gå videre til hovedindholdet

Gang i urtehaven

Hvilken herlig ting! 

Urtehaven har min mand og jeg i fællesskab tilplantet og tilsået. Efterfølgende har urtehaven fået en god grundvanding, som var tiltrængt
















Vi var på Aldershvile planteskole i Bagsværd (uha, der er godt nok mange fristelser) for at købe forspirede urter bland andet bladselleri, porrer, broccoli og spidskål. Og nu vi var ved det, så satte vi insektnet op over kålen med det samme - så var det gjort.

Forspirrede høje ærter plantede jeg ud for 14 dage siden. Og nu er de ved at kravle godt der op ad i tårnet af rionet. Der blev spædet op med nye høje ærter til stativet, så vi kan få ærter over længere tid.


Vi blev sørme også fristet til at købe en opstammet stikkelsbærbusk, som allerede har mange stikkelsbær sat af. Den står på den ene side af indgangen til urtehaven med jordbær under. Vi håber, at vi kan dyrke i to etager. Og måske skal vi have fat i endnu én til den anden side - jeg holder meget af symmetri og lige linjer.

Kommentarer

  1. Flott å være igang. Det ser riktig flott ut !
    Dette ble en påminnelse om å sette på nettet over gulrøttene hos oss :-)
    Ha en fin søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih ja, det er da rigtigt - må også hellere få lidt net over mine gulerødder :-)

      Slet
  2. Hej DSusanne.Ja !!! Aldershvile har altid mange fristelser.........det ved jeg alt om.
    Og hvor er din køkkenhave bare blevet flot.Dejligt at du nu kan dyrke alt til eget forbrug.Elsker mine ærter på mine morgenture.
    Godaften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. ALT for mange fristelser - og jeg må dertil igen efter lidt flere krydderurter.

      Det er skønt med grønt fra egen have. Håber det kan spæde godt op i vores forbrug af grønt. Desværre fik jeg kartoflerne sat lidt sent, da vi skulle have højbedene lavet først. Men de var godt forspirrede og toppene dukkede hurtigt op , så mon ikke det lykkes også at få nye kartofler i år - der er ikke noget bedre end de første nye kartofler.

      Slet
  3. Hej. Det ser bare godt ud. Hvor er det blevet fint med dine højbede og sikke mange spændende ting, du har sat. Det er en supergod idé med en opstaammet stikkelsbær ved jordbærrene. Den tager jeg lige til mig! Alle mine jordbær blomstrer på livet løs, jeg tror, det bliver et godt år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være velkommen til at sjæle idéen :-) Ih ja, også jordbær er superdejlige og det lyder rigtigt godt, at dine blomstrer på livet løs. Mine blomstrer også fint, men det er helt nye planter, så er spændt på hvor meget de giver i år. Jeg havde også jordbær der blomstrede som en lyst sidste år, men desværre gik der rødmarv i planterne, så bærrene blev til nogle små gnallinger :-( Krydser fingre for at sygdommen ikke spredes til de nye bær, som står i et andet højbed.

      Slet
  4. Hvor ser det skønt ude. Jeg er vild med kål, porre, salat osv - jeg kan simpelthen ikke få nok. Det er så livsgivende.

    Hilsen Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld havde ikke set din kommentar :-/

      Ja, man bliver lidt afhængig af urtehaven (haven i det hele taget) og det er virkelig en nydelse, at dyrke fra "jord til bord" konceptet.

      Jeg har været forbi din blog og det ser bare skønt ud i din have og på din blog :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...