Gå videre til hovedindholdet

Nye holdbare højbede

Min køkkenhave - eller rettere sagt - højbedene har set bedre dage. De blev bygget i det billigste fyrretræ, som jeg kunne opdrive i tømmerhandlen. Det var et bevidst valg, da jeg skulle afprøve om det var noget for mig at have køkkenhave. 

Vi synes, det er skønt at hente grønt direkte fra haven og derfor besluttede vi, at nu skulle vi have nye højbede. Weekenden er derfor gået med at brække de gamle ned (ikke at det var særligt svært!) og bygge nye op.

Plader og hjørner til bedene er lavet i Falsonal af bikkenslager Brixgaard. Falsonat er en aluminiumsplade, som fåes i mange forskellige farver. Vi har valgt en farve, som vi synes matcher de rustne rionet, som vi har på det sorte stakit.

Vi har tilskåret pladerne og samlet dem med popnitter, hvor de skulle stå. På den måde kunne vi få lige nøjagtig de mål, som vi skulle have, idet stykket er meget ukurant.

Bedene er blevet højere, så vi måtte lige hente noget mere jord på genbrugspladen. Og det skal selvfølgelig blandes med den jord, som var i bedet i forvejen.

Gangene har vi lavet 50 cm bredere - mod 30-35 cm tidligere. Det gør at jeg nu kan komme ind med en trillebør og at jeg ikke føler, at jeg skal balancere mellem bedene.


























Vi mangler endnu at få lavet kanten rundt ex. ved stakit. Og der skal også køres grus på igen, men det bliver først til juni.

Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet og jeg glæder mig til at tage de nye bede i brug. Så mon ikke kartoflerne, som har forspirret i et par måneder, ryger i jorden indenfor et par dage, så jeg kan komme i gang.

Kommentarer

  1. Ja sikken en forskel, flotte nye højbede.

    SvarSlet
  2. Orv hvor er jeg misundelig... vores pallerammer er allerede begyndt at se lidt miserable ud her hvor vi starter på 4. sæson, men jeg håber at de holder et par år endnu :-)

    SvarSlet
  3. Det ser virkelig flot ud nu!

    SvarSlet
  4. Hej. Det ser virkelig godt ud. Og der er plads til mange grøntsager. Det tror jeg, I bliver meget tilfredse med.

    SvarSlet
  5. Det var da noget af en forskel. Ser rigtig godt ud :)

    SvarSlet
  6. Hej Susanne.Hold da helt op en forskel.Det bliver da skønt at kunne høste dejlige friske grøntsager.
    Rigtig flotte højbede.
    Knus Jette

    SvarSlet
  7. Uff - hvor ser det bare godt ud. Rigtig god fornøjelse - som I helt sikkert får ud af de bede der :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...