Gå videre til hovedindholdet

Det rører på sig

Det gør jeg også - og det er efterhånden lang tid siden, at jeg har været aktiv herinde. Men som skrevet tidligere år, så går jeg i altid i "havehi", men sidste år startede hi'en godt nok tidlig. Men nu kan jeg mærke, at det begynder at krible i fingrene igen for at komme i gang.

Rabarberen er på vej :-)


Kartoflerne er lagt til spirring - i år blev det Hamlet, som vi prøver.
Chili er sået og tre ud af fire forskellige slags er spiret.
Salat, spinat, valske bønner, majroer, rødbeder, forårsløg mm er sået og sat til spirring i enten udestue eller i værelse med inspiration fra Peter Norris og Camilla Plum. Det er første gang, at jeg såer så tidligt, så det bliver spændende at se, hvor meget jeg får ud af det.


Kommentarer

  1. Hej. Åhh..ja, rabarber er skøn. Mine kigger også frem og jeg glæder mig til at plukke af dem til syltetøj sammen med jordbær.
    Kærlig hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder rigtig dejligt med jordbær/rabarber syltetøj - og så på et stykke hjemme- og nybagt rugbrød eller franskbrød, mums :-)

      Slet
  2. Hej Susanne.Dejligt at du er ude af dit havehi.Og du er godt nok tidlig på den med såningen.Men spændende bliver den nye havesæson.
    Skal først til at købe de sidste frø.........og lægkartofler har jeg slet ikke tænkt på endnu.
    Må vist også ud og se om mine rabarber titter op.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er tidligt ude. Jeg har fulgt Peter Norris på FB over længere tid og var til åben have hos ham i sommers. Han er superdygtig og inspirerende, så måtte prøve at gøre ham kunsten efter og opstarte såning allerede nu.

      Du plejer at have en superflot og udbytterig køkkenhave, så jeg er helt sikker på, at du også når det i år :-)

      Slet
  3. Måske jeg lige skulle læse lidt mere om Pter Norris. Jeg har sået Chili, men de andre slags ville jeg egentlig vente med...frø er der jo så måske har du lige sået et frø hos mig;) Dejligt indlæg

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan kn blive inspireret af at løse om, hvordan Peter dyrker sin urtehave. Her er et link, til hvornår han sår hvad; http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/froe_og_saaning/1425.html.

      Og nu er det jo også første år for mig, så jeg er vældig spændt op, om det lykkes at få noget ud af det. Hivs du går i gang nu, hører jeg gerne om dine erfaringer :-)

      Slet
  4. Sjovt der lige kom et indlæg fra dig i dag, for jeg har tidligere på dagen siddet og tænkt på, om du var hoppet helt af ;-)
    Det er godt nok tidligt du er gået i gang med at forspire grønsager. Det eneste jeg har sået er klokkeranker, og går nu spændt og venter på, at de skal stikke hovedet op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tanken :-) og nej er ikke sprunget helt af.

      Klokkeranker skal man jo også være tidligt ude med, men lige præcis dem, har jeg aldrig prøvet kræfter med. Men kommer til at tænke på rosenslyngeren, som jeg har prøvet et par år og som også skal sås tidligt. Det kunne være...

      Slet
  5. Hyggelig at du er ute av hagehiet, og godt igang med frøsåing :-)
    Her prøver vi å holde oss litt i tømme. Sådde alt for tidlig sist år, og våren ble lang og kald... Men nå er det like før.
    Ha en fin dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret i, at vi er meget afhængige af, hvordan foråret bliver ift. hvornår vi kan sætte ud. Jeg har dog både en udestue og et drivhus, som kan huse lidt planter, hvis foråret bliver for koldt. Og så har jeg planer om, at bedene skal dækkes med plast eller fiberdug, så jorden bliver lidt varmere lidt tidligere.

      Slet
  6. velkommen tilbage fra dit havehi...dejligt at høre du er ved at vågne. Du har godt nok været flittig med såningen. Selv har jeg ikke køkkenhave, men jeg holder meget af at læse om det inde ved jer andre.
    Masser af hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - kan mærke det er dejligt at være tilbage :-) Kan sagtens følge dig - synes også det er spændende at følge andres gøren i køkkenhave eller hvad der nu er i gang.

      Slet
  7. ja... vi går en skøn tid i møde :) :) Pt. er jeg kun startet med mine chilier i vindueskarmen, men omkring 1 marts starter med med tomaterne og derefter kommer så forspiring af grønsagerne ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig herlig tid vi går i møde :-) Og din plan lyder som min plejer at være. Men min forårskriblen tog over grundet god inspiration. Håber det lykkes mig.

      Slet
  8. Hej Susanne
    Velkommen tilbage fra dit vinterhi ;)
    Helt i hi har du vist ikke været, med alt det du allerede har sat til spirring.
    Jeg er først ved at købe frø nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Og du har ret - den der forårskriblen har været en tid undervejs og faktisk havde jeg alle urtefrøene fremme allerede i uge 3 (men da holdt jeg mig i skindet).
      Lyder spændende med dine frøindkøb - har du nye spændende grøntsager i planerne?

      Slet
  9. Det er ikke så længe siden mine tanker strejfede dig:-) Det bliver spændende med alt det du har sået. Jeg har lige købt såjord og skal igang med chilifrøene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tankerne :-) Ja, med chiliens lange udviklingstid er det ved at være på tide - held og lykke med dem

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...