Gå videre til hovedindholdet

Forårskriller

Ih, hvor har det været en skøn dag. En forårsdag, som er blevet brugt i haven - det var jo ikke til at lade være.

Men bedene trængte i den grad. Som jeg har skrevet tidligere, så gik jeg ret tidligt i havehi i efteråret - og det kan ses. Men tror også den milde vinter har gjort sit. Ihvertfald er græsplænen vokset godt horisontalt - og har bredt sig ind i mine bede.

Nu jeg var i gang, så blev stauder og sommerfulglebusken klippet ned. Og rosen Rapsody in Blue blev bundet vandret - så godt det nu kunne lade sig gøre.

Sådan en gang hovedrengøring kan ses og det var helt tydeligt at se, hvor langt jeg var nået. Og med sådan et skønt vejr så var det jo ligetil at få ordnet et bed mere - herligt.

Jeg kunne se, at der er masser af små selvsåede forglemmigej'er. De har fået lov til at blive idet jeg håber på, at de vil blomstre midt i maj, hvor sønnike skal konfirmeres. Det kunne være herligt at der er blå blomster i det blå bed til den tid.

I bedet er der lige nu lidt krokus.
De gule er lidt tidligere end de blå, og de står flotte og udsprungne i fuld sol.

Kommentarer

  1. Det er da herligt at komme i gang - og man kan se hvor langt man kommer - he-he - sådan var det også hos mig i dag hvor jeg fik påbegyndt min bed-oprydning.
    Krydser fingre for at de små forglemmig-ej'r må stå i fuld blomst til din søns konfirmation, det ville da være prikken over have-i'et.

    SvarSlet
  2. Hej Susanne.Ja !!! vejret var da helt ideelt til havearbejde i dag.
    Og dejligt at komme i gang derude..................har selv rengjort vores bede i dag.
    Mon ikke det vil lykkes med de fine forglemmigej på sønnens dag.
    Men krokus er nu heller ikke så tosset.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
  3. dejligt, dejligt - jooo nu er det da vist forår. Det kunne være at jeg også skulle prøve at binde min Rapsody ned, jeg har godt nok aldrig før prøvet det, men endnu flere blomster - det kan jeg da sagtens leve med :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...