Gå videre til hovedindholdet

Højdespringer

En af højdespringerne i år er løvstikken. Stakittet er omkring 2 m højt, så mon ikke den rammer lidt over 2,5 m i højden. Løvstikken er én af de planter, som kommer sent om foråret, men den har taget revanche på trods af den tørre sommer.

Den er nu blevet klippet ned, da alt det grønne er væk og der stod kun stænglerne tilbage.


Og med alle de frø, den har sat, så skulle den helst ikke når at smide frø, så jeg har den over hele haven.

Jeg kunne ikke lade være med at samle frøene og tænker, at hvis nogle er interesseret i frø, så sender jeg gerne mod betaling af mobilporto. Jeg har også samlet frø af sødskærm/spansk kørvel, som jeg gerne deler ud af.


Det ene krydderurtebed er groet godt til med fire forskellige mynter, dild, slangehvidløg, etageløg og cola-malurt. Den ene af mynterne har desværre bredt sig voldsomt i bedet, på trods af at jeg har forsøgt at begrænse den i en potte, men potten har åbenbart ikke været stor nok.

Så når det hele visner ned, må jeg se, om jeg kan få den gravet op - det bliver sikkert ikke nemt at få det hele med, men med vedholdende lugning i de kommende sæsoner, så tror jeg, at det går.

Og så får de en murerspand uden bund at gro i, så jeg kan få styr på den igen.
I bedet ved siden af krydderurterne har en natlys sået sig selv - jeg elsker altea duften og fascineres af blomsstens udspring kl 8, så den får lov at blive.

Kommentarer

  1. Imponerende vækst!

    Ja tak, jeg er interesseret i frø fra løvstilken og sødskærm og vil gerne bytte frø - se min frøliste.

    Jeg ved ikke noget bedre end duften af natlys.

    SvarSlet
    Svar
    1. Super - jeg kigger på din frøliste og sender dig en pb/mail :-)

      Slet
  2. Boa tarde,
    As plantas tem um crescimento fora do vulgar, talvez se deva ao clima e à qualidade do terreno,
    Gostei das fotos.
    AG
    http://momentosagomes-ag.blogspot.pt/

    SvarSlet
    Svar
    1. Your are right - it must be a good climate for the lovage :-)

      Slet
  3. Hej Susanne.Jeg har også en pæn stor løvstikke.................og er meget glad for den.
    Den bliver klippet et par gange i løbet af sommeren................men står godt i hjørnet af vores bærhave.
    Kørvel står her også...............men resten af mine krydderurter står i krukker.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg plejer faktisk også at klippe løvstikken ned noget tidligere. Og jeg skal da også love for, at stænglerne er blevet tykke - og hule. Håber de hule stængler når at visne inden vinteren sætter ind, så der ikke samles vand og frostsprænger planten.

      Sjovt nok så har jeg været ude at købe kørvelfrø idag. Det må jeg kunne nå at så, så vi kan få lidt til maden.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad