Gå videre til hovedindholdet

Chilli - salt og smerter

Forleden dag kom sønnen på 14 år og sagde; "vi spiser altså for lidt chili - er det muligt, at vi kan få noget mere mad som er lidt stærkere?"

Og ja, det vil vi gerne lave, for chili er blandt andet fyldt med antioxidanterne A- og C-vitamin. Derudover øger chili mæthedsfornemmelsen og sætter stofskiftet i vejret.

Der er da ingen ting at betænke sig på, når vi endda har to chiliplanter i drivhuset med modne chilli'er.
Den røde er en Chili Apatche og den gule er en Chili Chyenne - to chilli med middelstyrke. Jeg har en tredje som endnu står med grønne frugter.

De begynder nu at modne i en fart, som vi slet ikke kan følge med til at bruge i maden. Så derfor ville jeg prøve at lave en chilisalt. Det har jeg ikke prøvet før, så jeg måtte i facebook gruppen 'Danske Chili entusiaster' for at finde en opskrift. Men den jeg fandt var uden mængde angivelser og det siger jo egentligt sig selv for dels er det forskelligt hvor stærk man ønsker saltet og dels er mængden afhængig af chiliens styrke.
Salt og chili med kerne blev kværnet i en mølle.  Da jeg tog låget af møllen, kom jeg til at sætte næsen hen over - jeg skal love for, at der er duft af chili, når de er pulveriserede. Men sikke en skøn og delikat farve det havde.

Det våde chilisalt blev derefter spredt ud på en bageplade og tørret i ovnen i 2 timer ved 50 grader.

Chilisaltet er nu hældt på glas. Jeg kan godt lide tanken om, at have noget i forråd til kolde tider, hvor vi ikke længere kan plukke friske chili i drivhuset.
Udover at bruge chili til konsumering, så er der studier i gang i forhold til at bruge chili som smertelindring. Jeg ser meget frem til at der bliver forsket noget mere i chiliens smertelindrende effekt, da jeg ser muligheder i det. I mit job, hvor jeg genoptræner patienter med håndskader, møder jeg af og til patienter med smerter blandt andet efter nerveskader men også med smertersyndromer (CRPS I). Smerter som er rigtig svære at behandle med genoptræning og smerterstillende medicin. Smerter som giver en væsentlig nedsat livskvalitet idet patienterne har svært ved at bruge hænderne - som vi bruger i alle daglige gøremål. Derfor håber jeg, at vi hurtigt kan få generet mere viden om chili'en smertestillende egenskaber.

 I denne artikel fandt jeg følgende udtalelse om chiliens effekt: 
Stoffet bruges i salver og plastre og skulle virke ved først at brænde, derefter give en periode med nedsat følsomhed, og ved regelmæssig brug nedsætte smertefølsomheden længerevarende. For eksempel har har man prøvet det på folk med nerveskader af forskellig art, forklarer læge Britta Weyer.

Kommentarer

  1. det ser vel nok lækkert ud :)
    og det er da spændende hvad de finder ud af med smertelindring :)

    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi skal prøve saltet i morgen, så det er spændende hvordan det smager.
      Ja og de må gerne skynde sig, så vi kan få et nyt godt naturligt middel til smertelindring.

      Slet
  2. Det ser godt ud med jeres chilisalt :-)
    Det var ny viden for mig, at chili skulle have en smertelindrende effekt, men interessant :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det bliver spændende om det smager af noget efter det er tørret. Men det får vi snart at smage.
      Det er meget interessant med chilli'ens smerterlindrende effekt.

      Slet
  3. Hej Susanne
    Ja, chili er dejligt! Tak for opskriften. Jeg har 5 forskellige chili i år.
    Jeg giver dem et kort opkog, hælder vandet fra, kommer dem på glas og hælder eddike over.
    Så holder de fint til vinterens retter.

    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Med 5 chili så har du gode muligheder for at lave noget chilisalt eller andet godt med chili :-) Og det lyder som en god måde at konservere chilierne på. Det må jeg huske, når vi når efteråret og planterne ikke kan længere i drivhuset. Tak for tippet :-)

      Slet
  4. Hej Susanne.
    Det kunne jeg godt tænke at dyrke - helt rigtigt vi har brug for det ren organisme er ikke så ringe. Altid godt med ny viden.

    SvarSlet
  5. Chilli er godt for meget, men til at stille smerter var ikke lige min første tanke. Spændende. Jeg siger som din søn: Vi spiser alt for lidt chilli og min største svaghed er de mellemøstlige syltede chilli. Samtidig med den gode stærke chillisauce til min shawarma. Chillisalt lyder bestemt også godt - og nemt at lave. Sommer på glas er et hit på en kold vinterdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er spændende hvad den nye forskning kommer til at vise om chili'ens effekt.

      Der er masser af muligheder for at bruge chili i maden, men vi skal bare lige finde dem. Og det lyder som om, at du har masser af forslag :-)

      Og ja, det er skønt med sommer på glas :0)

      Slet
  6. .... om ikke andet så kan chillien ihvertfald aflede smerten fra andre mindre onder, er jeg sikker på..... jeg har indimellem været dum nok til at holde på de små chillier når de skulle hakkes, og det føltes i mange timer som om jeg havde brændt hænderne av av av - utroligt at ens mavesæk kan holde til at vi spiser dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er stærke og kan brænde godt. Men det lyder også som om, at der skal en vis "hærdning" til førend chili'ens smertestillende effekt kan mærkes.
      Så hvis du hakker chili flere dage i træk, kan det være, at hænderne ikke længere brænder, men er bedøvede i stedet ;-))

      Slet
  7. Hej Susanne.Tak for opskriften .................og dine oplysninger ang. smertelindring.
    Har kun en busk med chilli i år.................som vi bruger rigtig meget.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt :-) Synes selv, at det er meget interssant med den smertelindrende effekt.

      Hvis det er en chili busk, som yder godt, så kan én som end også være nok.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...