Gå videre til hovedindholdet

Overraskende høst

Fine økologiske sættehvidløg blev købt i efteråret, men først d. 15. februar kom feddene i jorden. Jeg har derfor ikke haft de store forventninger til, at hvidløggene ville blive særligt store og måske ville de endda ikke nå at danne fed.

Det var derfor med en forventning om små hvidløg, men også med en vis nysgerrighed, at jeg gik i urtehaven i dag for at høste det første løg.
Og jeg blev da slemt positivt overrasket - op af jorden kom et stort og flot hvidløg, som havde delt sig i flere fed. Hold op hvor blev jeg glad.

I drivhuset havde den første chili fået kulør, så den blev også høstet. Jeg har tidligere høstet én af de grønne fra samme plante, men der var ingen smag/styrke i frugten. Så jeg var spændt på, om der var kommet smag/styrke i chilien sammen med kuløren/modenheden. Også her blev jeg også positiv overrasket over en dejlig styrke.

Alle hvidløggets fed blev pillet og lagt sammen med andre grøntsager i en skål og vendt med olie blandet med chili'en skåret i små stykker, salt og peber. Derefter blev de grillet og spist som tilbehør til grillede spareribs med hjemmelavet barbequemarinade.

Det var et herredejligt måltid garneret med skønne hjemmedyrkede overraskelser :-)

Kommentarer

  1. Hej Susanne.
    Det var et imponerende hvidløg, og grøntsagsretten ser lækker ud.
    Vh Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Grøntsagsretten smagte dejligt og ekstra godt fordi der var hjemmedyrket iblandet :-)

      Slet
  2. Hej. Sikke en høst! Det var flot. Det lyder lækkert med den ret du fik ud af grøntsagerne. Jeg kan ligefrem fornemme hvor godt det smager!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var lækkert tilbehør til kødet :-) Og ja, jeg er stadig positivt overrasket over hvidløgget strørrelse :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...