Gå videre til hovedindholdet

Også en slags have...

Vi har ferie og i stedet for en uge i sommerhus, som vi plejer, eller en tur sydpå, har vi i år besluttet at nyde ferien i eget hus og få lidt fra hånden på hjemmefronten. Men der skal også være tid til udflugter og i går gik turen til zoologisk have i København.

Jeg holder meget af at tage billeder, så dette indlæg er spækket med foto's, for der er jo masser af spændende motiver at vælge mellem. Jeg har forsøgt at tage billeder med forskellige udtryk af dyrene.

Det er 6-7 år siden vi har været derinde sidst. Da var vores søn mindre årig, så vi havde endda årskort, så vi bare kunne tage derind når vi havde lyst. Vi ville derfor gerne derind igen for at se det nye elefanthus.

Men der var kommet rigtig meget nyt i de mellemliggende år. Og jeg må sige, at vi blev meget positivt overraskede over den gode udvikling zoo har været igennem. Der er kommet mange nye anlæg til dyrene, så de har fået bedre forhold at leve under.



Zoo tænker også miljø og dyrevelfærd og blandt andet kunne publikum give feedback på isbjørnenes adfærd. Denne feedback er med henblik på, at zoo kan gøre det bedre for dyrene i fangenskab på sigt.

Det var en varm dag, så flere af dyrene lå stille og slappede af.


Men der var også flere dyr, so der trods alt var i aktivitet. Herover den brune klatre bjørn, som lever godt op til sit navn. Og løven var i lege-humør.


Hele haven er spækket med informationer om de enkelte dyr og deres oprindelige levevilkår. Men efter 5 timer inklusiv frokostpause, så var der ikke kapacitet til at rumme flere informationer.

Der er masser af oplevelser tilbage i zoo, som vi ikke har fået med. Så jeg kan sagtens forestille mig, at vi tager en tur derind i efteråret eller til næste år.

Kommentarer

  1. Både fine og sjove billeder.

    SvarSlet
  2. Skønne billeder af "havedyr", det er altid en fornøjelse at komme i Zoo. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, det var en god oplevelse :-)

      Slet
  3. Hej Susanne.Må vist også snart i Zoo.................for det ser superhyggeligt ud derinde.
    Og dejlige billeder af alle dyrene.
    God weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror helt sikkert, at du vil få en dejlig oplevelse i zoo.

      Slet
  4. Det er nogen mægtig gode billeder du har taget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - jeg synes det er sjovt at finde dejlige motiver og zoo var ingen undtagelse :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...