Gå videre til hovedindholdet

Brombær og allåkerbær

Som skrevet i går har vi sat rionet op af stakittet til brombær. Og da den velkomne regn også strakte sig ud på dagen, så kunne vi lige så godt tage på planteskole efter brombær planter.

Vi fandt nogle store flotte planter i Hesselbækgård Havecenter og to styks kom med hjem.

Begge planter er plantet i en spand, som står under rionettet. Jeg håber på den måde, at jeg kan undgå alt for mange rodskud, men jeg er tvivlende - det kan kun tiden vise. Og planter er bundet op til rionettet, så de ikke fylder ud på gangen.

Og der er allerede en del fine brombær på de store og flotte planter, som er uden torne.

Op af redskabsskuret står en klatrehortensia. Den har nu fået et bed for sig selv og jeg håber, at den er ved at være så gammel, at den vil komme med blomster til næste år - Jeg tror, at den har stået på samme plads i 6 år uden at jeg har set én eneste blomst.
Altså næsten for sig selv - for for foden af klatrehortensiaen har jeg plantet tre allåkerbær. Planterne er flyttet fra det nye surbundsbed. Jeg ønsker, at alle de spiselige bær er i samme område, så alle ved hvor de skal finde det spiselige.

Jeg undrede mig over så stort et rodnet allåkerbærrene allerede har fået. Men jeg har også læst mig til, at de er villige til at sprede sig. Så derfor er det sikker helt fint, at de nu er plantet i et bed, hvor de har et begrænset område at brede sig på uden at "invadere" andre.

Kommentarer

  1. Sjovt at følge dit bed, hvor stor er spanden? Og kan den få vand nok?
    Hilsen Lise fra www.nordiskgammelt.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Spanden er ikke speciel stor, men der er ingen bund i den, så jeg håber, at rødderne søger nedad for selv at finde vand med tiden. Men selvfølgelig skal jeg sørge for, at planterne får tilført ekstra vand her den første sæson.

      Slet
  2. Jeg vidste ikke - eller havde glemt det - at det tager så lang tid før Klatrehortensiaer blomstrer..... min er G A M M E L og blomstrer selvfølgelig - men jeg har sat et lille skud, som jeg kom til at hive op af jorden - og det bliver vel så ikke foreløbigt, at jeg kan glæde mig over duftende blomster fra den - øv da.

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh det vidste jeg heller ikke. Jeg har hørt, at det tager tid førend den får rigtig fat, men troede trods alt, at den ville blomstre tidligere. Måske jeg bare har været uheldig med mit eksemplar...
      Jeg håber, at du får mere held med din lille skud og ikke skal vente så lang tid på blomster.

      Slet
  3. Hej. Jeg tror, det bliver rigtig flot når brombærbuskene begynder at dække rionettet. Det er i hvert fald nogle meget flotte buske. Jeg har aldrig hørt om allåkerbær og ved slet ikke hvad det er? Du har fået lavet mange fine bede i haven i år og jeg synes du er god til at sætte planterne sammen, så de klæder hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, at det er nogle store og flotte brombærbuske jeg har fået fat i. Jeg havde bestemt mig for at købe én, da jeg havde en lille én i forvejen, men da jeg så disse store planter, så måtte den lille kasseres og erstattes af én af disse.

      Allåkerbær kendte jeg heller ikke førend jeg googlede surbundsplanter. Dem er jeg lidt spændt på at se hvordan de arter sig, når de bliver store og frugtbærende planter.

      Tak - jeg forsøger at få lidt mere orden på haven og plantesammensætningen. Og det har været rigtigt dejligt, at denne del af haven med sten og grusstier er kommet i orden. Det er faktisk en stor del af haven, så jeg nyder meget, at den ser pæn ud nu.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...