Gå videre til hovedindholdet

Brombær og allåkerbær

Som skrevet i går har vi sat rionet op af stakittet til brombær. Og da den velkomne regn også strakte sig ud på dagen, så kunne vi lige så godt tage på planteskole efter brombær planter.

Vi fandt nogle store flotte planter i Hesselbækgård Havecenter og to styks kom med hjem.

Begge planter er plantet i en spand, som står under rionettet. Jeg håber på den måde, at jeg kan undgå alt for mange rodskud, men jeg er tvivlende - det kan kun tiden vise. Og planter er bundet op til rionettet, så de ikke fylder ud på gangen.

Og der er allerede en del fine brombær på de store og flotte planter, som er uden torne.

Op af redskabsskuret står en klatrehortensia. Den har nu fået et bed for sig selv og jeg håber, at den er ved at være så gammel, at den vil komme med blomster til næste år - Jeg tror, at den har stået på samme plads i 6 år uden at jeg har set én eneste blomst.
Altså næsten for sig selv - for for foden af klatrehortensiaen har jeg plantet tre allåkerbær. Planterne er flyttet fra det nye surbundsbed. Jeg ønsker, at alle de spiselige bær er i samme område, så alle ved hvor de skal finde det spiselige.

Jeg undrede mig over så stort et rodnet allåkerbærrene allerede har fået. Men jeg har også læst mig til, at de er villige til at sprede sig. Så derfor er det sikker helt fint, at de nu er plantet i et bed, hvor de har et begrænset område at brede sig på uden at "invadere" andre.

Kommentarer

  1. Sjovt at følge dit bed, hvor stor er spanden? Og kan den få vand nok?
    Hilsen Lise fra www.nordiskgammelt.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Spanden er ikke speciel stor, men der er ingen bund i den, så jeg håber, at rødderne søger nedad for selv at finde vand med tiden. Men selvfølgelig skal jeg sørge for, at planterne får tilført ekstra vand her den første sæson.

      Slet
  2. Jeg vidste ikke - eller havde glemt det - at det tager så lang tid før Klatrehortensiaer blomstrer..... min er G A M M E L og blomstrer selvfølgelig - men jeg har sat et lille skud, som jeg kom til at hive op af jorden - og det bliver vel så ikke foreløbigt, at jeg kan glæde mig over duftende blomster fra den - øv da.

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh det vidste jeg heller ikke. Jeg har hørt, at det tager tid førend den får rigtig fat, men troede trods alt, at den ville blomstre tidligere. Måske jeg bare har været uheldig med mit eksemplar...
      Jeg håber, at du får mere held med din lille skud og ikke skal vente så lang tid på blomster.

      Slet
  3. Hej. Jeg tror, det bliver rigtig flot når brombærbuskene begynder at dække rionettet. Det er i hvert fald nogle meget flotte buske. Jeg har aldrig hørt om allåkerbær og ved slet ikke hvad det er? Du har fået lavet mange fine bede i haven i år og jeg synes du er god til at sætte planterne sammen, så de klæder hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, at det er nogle store og flotte brombærbuske jeg har fået fat i. Jeg havde bestemt mig for at købe én, da jeg havde en lille én i forvejen, men da jeg så disse store planter, så måtte den lille kasseres og erstattes af én af disse.

      Allåkerbær kendte jeg heller ikke førend jeg googlede surbundsplanter. Dem er jeg lidt spændt på at se hvordan de arter sig, når de bliver store og frugtbærende planter.

      Tak - jeg forsøger at få lidt mere orden på haven og plantesammensætningen. Og det har været rigtigt dejligt, at denne del af haven med sten og grusstier er kommet i orden. Det er faktisk en stor del af haven, så jeg nyder meget, at den ser pæn ud nu.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…