Gå videre til hovedindholdet

Jeg kan mærke ...

... at jeg bliver rigtig glad for præriebedet. Det er det første jeg lige skal omkring, når jeg skal den første tur rundt i haven når jeg kommer hjem fra arbejde.

Jeg kan allerede se, at planterne er vokset en del. Sådan så bedet ud d. 11. maj da jeg plantede dem ud.
Sådan ser det ud nu. Ved god at det ikke er helt samme vinkel, men jeg tror, at I alligevel får et indtryk af, hvad jeg mener.

Og nu begynder salvien 'Purple Rain' at blomstre - så er det kun endnu bedre. Jeg har ladet et par sten ligge i bedet, hvor det er højest og jeg synes faktisk det giver et godt samspil med planterne.
Også den brogede havesandrør 'Overdam' spiller rigtig godt sammen med de øvrige planter i bedet. Ja, jeg er sikker på, at dette er et vinderbed - mit sammensparrede fødselsdagsbed.

Purpursolhat er også kommet fint i højden og det tyder på, at der også bliver en god blomstring i både 'Magnus' og 'Whitw Swan' - det glæder jeg mig (også) til.

Kommentarer

  1. Hej Susanne
    Dit nye præriebed bliver helt fantastisk når det rigtigt vokser til. Jeg holder meget af store sten i bedene, de giver et godt modspil til planterne ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, jeg har sten i bedene flere steder i haven og de giver et naturlig indspark og modspil - så stenene får lov til at blive i haven :-)

      Slet
  2. Hej Susanne
    Det bliver spændende, at se dit præriebed, når det vokser til. Græsser er meget smukke.

    Kærlig Hilsen
    JetteMajken
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg glæder mig til at se det til næste år :)
      Og jeg er også blevet vild med græsser, så skal helt sikkert have flere ind i mine bede.

      Slet
  3. Det skal nok blive rigtig godt når det vokser til. Salvien er smuk og græsser er altid flotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes det er blevet et flot komponeret bed med spændende planter, så glæder mig til at det vokser mere til.
      Salvien 'Purple Rain' er lidt anderledes end andre salvier jeg har set - mere lodden og mørk i bladfarven - så den er bestemt anbefalelsesværdig.

      Slet
  4. Bedet er godt på vej allerede. Dit indlæg minder mig om, at jeg tit har oplevet, at jeg, når jeg har taget et forsømt område under kærlig behandling, har det som yndlingssted i tiden derefter. Vores opmærksomhed bliver sikkert skærpet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bestemt, der er virkelig sket noget på den seneste måned - herligt :-)

      Hvilken dejlig reflektion, som jeg tror, at du har fuldstændig ret i. Områder som har været forsømte får en helt anden opmærksomhed - ja, vores opmærksomhed bliver skærpet. Men jeg tror også, ihvertfald for mit vekommende, at så er det et område som har været et "hadeområder" og så er der rigtig stor forskel fra før tilnu. Og lidt stolthed over, at området er klaret kan jeg jo heller ikke sige mig fri for at have.

      Slet
  5. Det bliver så fint..... men hov, er der ingen plads til den russiske salvie, Perovskia ....... det er min ynglings "sidst på sommeren" blomst - jeg kræver en læserafstemning... :) :) :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nope ingen plads til perovskia her - men glem læserafstemningen ... jeg har den i mit blå bed :) Den står dog lidt klemt, så der er en redningsaktion på vej - for frem i lyset med den smukke plante :-)

      Slet
  6. Hej. Sikke en god idé med et præriebed, jeg synes, det allerede ser meget godt ud. Det kan jeg godt forstå, at du er glad for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et bed, som bliver tørt i løbet af sommeren, så det måtte have nogle planter, der kan klare sol og tørke. Og det er blevet rigtigt godt synes jeg (heldigvis) selv :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...