Gå videre til hovedindholdet

Lige så smukt, som ...

... det har været - lige så gyselige ser de ud nu. Ja, det er tulipanerne jeg hentyder til. For 10 dage siden stod de og gav et rigtigt fint farvespil i bedet.
Men nu er de afblomstret eller også er kronbladene lige ved at falde. Og på de kronblade, som endnu sidder der er der masser af prikker. Jeg tænker, at de har taget skade af den seneste tids meget regn.

Men det ser ikke godt ud længere, så det måtte jeg gøre noget ved. Men altså jeg kunne alligevel ikke nænne at deadheade den mørke tulipan, som jeg tror er 'Queen of Night'.
De foregående år har jeg kun nippet frøstanden af tulipanerne, men det har irriteret mig, at bladene har været hurtigere til at visne ned en selve blomsterstænglen. Så i år har jeg klippet blomsterstænglen ned til det første blad. Jeg håber derfor at stauderne, når at vokse sig så store, at de dækker de visne blade fra tulipanerne.  

Da jeg klippede tulpaner fandt jeg flere erantis, hvor frøene var modne. Så hvis I vil have sået erantis frø andre steder end hvor I har dem i øjeblikket, så er nu I skal ud og samle frø ind.

Kommentarer

  1. Det pynter altid at få ryddet lidt op i de visne tulipanhoveder, men jeg venter nu til allersidst, for visse af tulipanerne er også smukke i forfaldet, synes jeg.

    Hold da op, for erantisfrø, det ser imponerende ud.

    SvarSlet
  2. Hej. Det lader til at du har styr på tulipanerne, mine er også begyndt at visne ned og så ser det bare rigtig trælst ud, men de skal jo visne ned, hvis man vil se dem til næste år, jeg plejer at binde en knude på dem, så bliver det bare til en lille tot nede ved jorden!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...