Gå videre til hovedindholdet

Jo ældre, jo kønnere - update

"Jo ældre, jo kønnere" sagde min mor, da vi forleden dag gik en tur i haven. Jeg kiggede spørgende på hende og spurgte hvad hun mente. Jo, sagde hun, det kaldte din mormor denne staude og pegede på stjerneskærmen.

Det kælenavn har jeg aldrig hørt før - og så har jeg måske alligevel hørt det, men da var jeg nok for ung og lidt for uopmærksom på haven til at bide mærke i det.

Jeg ved ikke helt om jeg deler opfattelse af, at stjerneskærmen bliver kønnere med alderen. For jeg synes også, at den er ret sød, når den står med de små knopper. Men måske er der alligevel noget om det, for når den er helt udsprunget kan man rigtig se de grønne spidser på kronbladene og den pink midte.

Jeg spurgte på facebookgruppen "Stauder" om der var andre, som kendte til stjerneskærmens kælenavn. Og det var der - én fra Varde-egnen kendte den også under det navn. Min mormor kommer fra Ribe-egnen, så måske stammer kælenavnet fra det vestjyske område.
Men sjovt nok så var der faktisk flere kælenavne;
- Amagerpiger
- Oldemors nathue
- Gråmunk - kommer muligvis fra svensk
- Grå dame - kaldes den i Norge

Kommentarer

  1. Den er smuk i alle stadier på en diskret måde.Ydersiden er mindst lige så fin som indersiden af blomsten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig - det er absolut ikke en anmasende blomst, men den er diskret :-)

      Slet
  2. Det er nogle meget smukke billeder du har fået taget af stjerneskærmen! Den har jeg nu også for første år, så jeg vil følge nøje med om den ældes med ynde ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Jeg synes jo, at den er smuk i alle faser - men vi må holde øje med den.

      Slet
  3. Jeg kan nu godt lide den i begynderstadiet også, men det er virkelig en plante der ældes med ynde.
    Held og lykke med squashplanterne i år, er spændt på hvordan de vil vokse op ad rionettet, det virker som en genial ide. Dejligt at være færdig med urtehaven at så til i, da jeg først læste overskriften troede jeg at du havde droppet urtehaven...
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan har jeg det også med stjerneskærmen - smuk i alle stadier :-)

      Ja tak, Lone fra Havedagbogen har haft held til at få squash til at vokse opad, så det håber jeg også, at jeg kan få :-)

      Slet
  4. De er så smukke. Og sjovt jeg lige kiggede ind - kan se du har skrevet om mig.
    Ja, sidste år voksede mine squash opad. Men man skal være flittig med opbindingen. - i år skal de vokse lidt op og så vandret hen ad stokke. Skal nok vise det senere på måneden. Altså i hvert fald stativet. Nyder virkelig at lege med opbindingerne. Det er utrolig, hvad de planter finder sig i :-)

    Ps. Smukke smukke stjerneskærm. Jeg har desværre kun blade i år, da jeg har købt dem for sent. men næste år... så skal jeg forhåbentlig nyde de smukke blomster. I mellemtiden nyder jeg dine smukke billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil glæde mig til at se, hvad du nu har fundet på ift. opbinding af squash. Jeg prøver dog igen i år at få dem til at opad - nå nej, allerførst skal jeg jo have dem til at GRO ....

      Øv at dine ikke blomstrer i år - men så har du noget at glæde dig til til næste år :-)

      Slet
  5. Skønne billeder, dine er længere fremme end mine.

    Nej, jeg vidste ikke at de havde så mange kælenavne.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...