Gå videre til hovedindholdet

Mærkning af dahlia

Det går på hæld i haven og det varer ikke længe inden den første frost svider de blomster af, som er tilbage i haven. Og jeg kan forstå, at den første nattefrost faktisk har været forbi i nogle haver. Her har vi den heldigvis stadig til gode.

Den smukke dahlia 'Lucky Number' er én af de blomster, som jeg nyder rigtig meget. Store smukke blomsterhoveder lyser op mod det mørke stakit i baggrunden.
I foråret fik jeg en pose med blandede dahliaknolde fra min søster. De blev alle plantet i et stykke jord foran drivhuset. Jeg havde håbet på et stort og frodigt blomsterflor, som jeg kunne plukke ind af til vasen, men også kunne vise her på bloggen. Men jeg har ikke været flittig med vanding i den tørre sommer, så planterne er blevet små og pistne med kun ganske få blomster.

Men jeg har fundet ud af hvilke farver de enkelte dahlier har og det var et af formålene med at plante dem alle i samme bed. Derfor er jeg også ved at afmærke hver enkel dahlia inden frosten tager dem, så jeg til næste år kan plante dem i bede med planter med samme farve.
Den orangegule her synes jeg er ganske dekorativ og den skal helt sikkert have en plads i det nye bed langs huset til næste år.

Og denne pink dahlia skal helt sikkert også i husbedet til næste år. Det er en bonusplante, som jeg var så heldig at få af naboen. Hun var ved at smide den ud i går, da den var afblomstret og så kom hun til at tænke på mig.
Skønt tanke - tak søde nabo :-)

Kommentarer

  1. Det gælder om at nyde dahlierne, så længe vi kan, og man kan ikke være for omhyggelig med at afmærke dem, når man gemmer dem for vinteren. Vi står næsten hvert forår og har rodet dem sammen, selvom vi har lagt navneskilte hos dem.

    SvarSlet
  2. Hej Susanne.Dejligt med dahlia på denne årstid.Og smart måde at afmærke dem på.
    Skønt med en batænksom nabo.God søndag knus Jette

    SvarSlet
  3. Flotte dahlia du har. Det er en god idé med snorene. Jeg laver kasser med farvede bånd på.
    God Søndag
    JetteMajken

    SvarSlet
  4. Ja der skal bare nydes af havens lyksaligheder Susanne......og du har så sandelig da også nogle lækre farver at nyde af endnu. Smart ide med det farvede garn :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  5. Dejlige plantegaver du har fået, men vandes skal de ja. Jeg har også nogen som stod for tørt og skygget, ingen blomster fra dem. Så det må vi huske næste år :)

    SvarSlet
  6. Smart mærkning af Dahlia, jeg må i strikkekurven og se efter farverne ;) Vi nyder også stadig vores Dahlia, men har planer om at tage dem op næste weekend. Og så må der gerne komme flere til haven næste år, for de er da så skønne på denne årstid.

    SvarSlet
  7. Ja, vi nyder også stadig vores georginer. Vi har prøvet mange forskellige afmærkninger, når de bliver pakket ned, men din med garnet, den har vi ikke prøvet. Ret smart!

    /Birgitte

    SvarSlet
  8. Hvor er det en let og fin lille i´de sådan at bruge garn til at mærke.

    Her har jeg ikke så mange forskellige (og flere som ikke har blomstret, hm...), men har til gengæld besøgt flere forskellige haver, hvor man har brugt dahlia på forskellig måde og i overdrevne mængder...

    Dejlig dag fra Katinka

    SvarSlet
  9. Dahliaer er så smukke, og de fås jo i et væld af farver... jeg gider bare ikke gravearbejdet med dem ;o)
    Men så er det jo godt jeg kan nyde dem hos alle I andre :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  10. Smadder god ide med de farvede snore. Jeg har nu ikke tænkt mig at vinteropbevare mine Dahliaer, jeg har ikke opbevaringsmuligheder.... så det er desværre køb og smid væk - selvom det er mig så inderligt imod.

    SvarSlet
  11. så smart med de trådene, det går alltid i surr...

    SvarSlet
  12. Hej Susanne.
    Tusind tak for kigget på din blog. Den er vel nok skøn. Og billederne af dine dahlia er super smukke. Her i min have er der også varslet nattefrost på torsdag. Så onsdag går jeg ud og plukker mig en ordenlig buket af alle mine dahlia inden de går til.
    Kig forbi min blog havenmedhunden.blogspot.com - måske jeg smider et billede på af buketten.
    Kh Heike

    SvarSlet
  13. Fantastic flowers and colors
    Greetings

    SvarSlet
  14. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror også jeg nupper den mærkningsmetode :-D

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...