Gå videre til hovedindholdet

Sådan :-)

Efter et par dage med lektier til masterstudiet havde jeg besluttet at give mig selv en pausepræmie i dag - og præmien var tadadadaaa; et par timer i haven. Og de timer er blevet udnyttet effektivt med bedet langs huset.

Til bedet har jeg inddraget lidt at græsplænen og dermed er der kommet lidt mere dybde i bedet, så der er plads til flere planter.
Jeg fik plantet mange af de stauder ud, som jeg har haft stående i venteposition til bedet blev klar til at modtage planter (ventede på faskine-nedgravning).

En del af planterne har jeg samlet indenfor det seneste års tid og en del af stauderne har jeg sået i vinteren/foråret. Alle planterne har mørkt/gult/rødt løv eller blomsterne er i farverne rød, orange og pink.
Ovenstående billede er et panorama billede taget af bedet - derfor buer husmuren. Mange af stauderne er første års, så derfor er der ikke blomster i dem og bedet er lige nu lidt kedeligt at se på. Men jeg er meget spændt på at se, hvordan bedet kommer til at tage sig ud i den kommende sæson.
Rosen Avila TM Palace har også fået en plads i bedet. Den har en utrolig smuk pink farve og er en gave fra mine forældre sidst de var på besøg.

Kommentarer

  1. Godt med lidt pause præmie frihed, at komme i haven er en god præmie. Det skal nok blive godt med dit nye bed. Flot rose du har fået.

    SvarSlet
  2. Hej Susanne.Dejligt med nogle timer i haven i det dejlige vejr vi har haft i dag..
    Og kan se på bloggen at vi er rigtig mange der laver nye bed for tiden.Har selv lige vist mit nye rhodobed på nordsiden af huset.
    Jeg tror også at du bliver glad for udvidelsen af dit bed.Smuk rose du har fået.
    Har lige et spørgsmål ang.den stinkende nyserod jeg fik af dig.Hvornår blomste den....og kræver den noget speciel jord? Den er fin grøn......men har ikke nogle blomster.
    God aften Jette

    SvarSlet
  3. Det var heldigt, at du havde sådan et projekt at arbejde med i stedet for lugning og den slags kedelige aktiviteter. Det er så dejligt livsbekræftende at skabe et nyt bed og herligt at finde anvendelse for planter, som man allerede har på matriklen.

    SvarSlet
  4. orv hvor lyder det spændende med de røde blade/blomster sammen med orange - jeg glæder mig til at se det i fuldt flor til næste sommer - jeg kan næsten se det inde i mit hoved.

    SvarSlet
  5. Hej Susanne
    Dejlig præmie du har givet dig selv, den skal du nok få masser af glæde af. Det bliver rigtigt spændende at se bedet, med masser af blomster næste sommer ;o)

    SvarSlet
  6. Det er da også en skøn præmie at give dig selv. Jeg forstår dig, for det har da været det mest vidunderlige vejr længe. Bare om at udnytte det.

    SvarSlet
  7. Jeg synes nu godt man tydeligt kan se, hvor flot det bed bliver med tiden. Skønne varme farver mod den gule væg. Det bliver godt.

    /Birgitte

    SvarSlet
  8. Hvor er det dejligt med sådan en havepause :) det ser godt ud.
    KH
    Marianne

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...