Gå videre til hovedindholdet

Katost

I februar såede jeg katost og de var rigtig hurtige til at spire. På det tidspunkt var jeg dog bange for, at jeg havde sået dem alt for tæt. Men heldigvis kunne jeg skille en hel del planter fra hinanden og prikle dem op hver for sig.
Senere kom de i drivhuset, hvor en del af dem står endnu og jeg har plantet tre af dem ud i et bed. Og de første planter er nu begyndt at blomstre. Det er en dejlig overraskelse for mig, for jeg troede kun, at jeg ville få blade at se i år.

Jeg er ikke helt klar over hvilken slags katost det er. Måske Rose, som jeg har fået frøene af, kan give mig lidt mere information? Eller én af jer andre?


Jeg synes den er så smuk med de mørke aftegninger og de står i så flot en kontrast til den hvide midte.

Heldigvis har jeg flere planter, som jeg kan potte op og gemme til jeg skal have tilplantet bedet langs huset.

Kommentarer

  1. Flot! Det må jeg da prøve en gang. Det er en meget fin farve, og jeg kan godt forstå at du er godt tilfreds med resultatet. Held og lykke med resten også.

    SvarSlet
  2. Ja, den er smuk. Det ligner mine som er malva zebrina sylvestris.

    SvarSlet
  3. Hej Susanne
    Den hedder Mystic Merlin og er købt over nettet i england. Mine blomstrede også første år. I krukke stod de og blomstrede med rigtig mange blomster. Pludselig var det slut midt i sommeren; de visnede ned. Måske udbrændt?! I hvert fald havnede resterne på komposten. Så er spændt på om den egentlig er flerårig. Du må fortælle hvordan det går :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for svar. Og jeg vil gerne huske at give dig en tilbagemelding på, om den er flerårig hos mig. Googler jeg den på nettet, så står den til at være flerårig også i vores plantezone, så det bliver spændende hvordan den arter sig.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.