Gå videre til hovedindholdet

Hvor skal stolpen stå?

Så kom jeg i gang med det "sjove" i moradset, som vi fik lavet for en lille måned siden. Asters, tvetand og andet uønsket er gravet op, så nu kunne jeg gå i gang med at etablere.

Planen er at der skal være linier i haven, så bedene/espalier skal gerne ligge i forlængelse af hinanden. Derfor fandt jeg snor og bambuspinde frem til opmærkning.

Første billede er taget fra terrassen og ud mod espaliet med tobakspibeplanten.

Andet billede er taget fra modsatte side det vil sige at den sorte stolpe er espaliet og i baggrunden ses busken foran væggen på terrassen. Snoren er placeret mellem terrassevægens slutning og den ene stolpe af espaliet.

Planen er, at der skal opsættes et espalier i hjørnet, som kan danne et rum bagved. Op af rionettet skal jeg have plantet nogle af de clematis, som jeg har fået i fødselsdagsgave. Og i rummet bagved skal der plantes stauder og bag dem, skal der være en sti, som starter ved den store trædesten.
Men så opstod et spørgsmål; hvor skal espaliet sættes op? Hvor bambuspinden ligger eller skal bedet slutte før stenen, som jeg har gjort på nedenstående billede? Jeg er meget i tvivl om, hvad som vil se bedst ud. Måske I kan give jeres besyv til, hvad I tror vil se bedst ud?
Tag ikke hensyn til formerne/bedet bagved. Bedet skal også renoveres og laves om - men én ting af gangen.
Nu jeg har fået fjernet en masse planter mm. fra området så viser der sig en dejlig overraskelse blandt stenen i bedet. Tre små astilber dukker op. De får lov at overleve og så håber jeg på, at de har en farve som passer til det andre stauder - som jeg endnu ikke ved hvad bliver.

Kommentarer

  1. Lykke til med ditt valg, det blir nok bra tilslutt i alle fall. Blir spennende å se resultatet. Anne Kari

    SvarSlet
  2. Hvis du gerne vil have lige linjer, synes jeg du skal sætte espalieret som du viser på det første billede. Så det slutter før stenen. Spændt på at se det færdige resultat!

    SvarSlet
  3. Jeg tror også, du skal holde det bagved stenen.
    Mon ikke du har skrevet forkert, det er ikke asters tror jeg, men derimod astilber.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, du har da fuldstændig ret - jeg har skrevet forkert. Det er asters jeg har fjernet og astilber der dukkede op. Tak for det - det bliver rettet med det samme.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.