Gå videre til hovedindholdet

Urtehaven

Så var det vist på tide at få kartoflerne sat og nye kartofler til grundlovsdag man vi godt skyde en hvid pind efter i år. Kartoflerne havde jeg regnet med skulle have være i jorden for længe siden, så de har ligget til forspirring i to måneder.

Godt runkne var de blevet, så for et stykket tid siden satte jeg en del af dem i mælkekartoner, lige som sidste år. Men det skulle jeg ikke have gjort, for toppene er blevet alt, alt for lange.
Der var nogle nogle tilbage, som ikke var kommet i kartoner, så de største fik første prioritet. Og resten af højbedet blev tilplantet med kartonkartofler. Men, men, men .... toppene lå jo allerede hen over jorden (det ville være nødvendigt med en pæl ved hver for at holde dem oppe).
Så resolut blev alle toppe blevet klippet af og så håber jeg, at kartoflerne ikke skal bruge alt for meget energi på at gro nye toppe, så det går ud over "kartoffelsætningen".

Nu jeg var i gang i urtehaven, så fik jeg sået de urter, som kræver mindst jordvarme. Jeg har været inde at tjekke Jordbrugsinfo, hvor man kan finde jordtemperaturen for ens eget område Der kunne jeg se, at jordtemperaturen ligger omkring 8 grader her i området.

Samtidig var jeg på Havenyts hjemmeside, for at finde spiretemperaturer. Jeg fandt at eksempelvis persille, spinat, salat og dild kunne såes nu. Rødbeder og persillerod kræver omkring de 8 grader, så selvom Havenyt i denne uges nyhedsbrev maner til besindighed, så vovede jeg pelsen alligevel. Sidste år var jeg for sent ud og måske er jeg for tidligt ude i år - men det værste der kan ske er, at jeg så om!

Alle bede blev luget for ukrudt og gjort klar til såning. Men ikke alle bede kan blive helt klar; i et har jeg plantet de forårsløg, som jeg ikke fik et bed klar til i efteråret og i det andet står de stauder, som skal i selvsamme bed. Men med de urter jeg har sået i dag, så har jeg heldigvis endnu ikke pladsmangel.

Kommentarer

  1. Det ser godt u i din køkkenhave, selv om det er en lidt "bar" årstid. Jeg håber at dine kartofler hurtigt sætter nogle nye blade. Mon ikke de gør; de er ret hårdføre.

    Sikke en masse research om temperature. Det er nok meget fornuftigt, for man bliver let grebet af så-iver, når foråret tager fat. Jeg har også næsten bedene klar, men endnu ikke sået nået.

    Så fine tulipan-spande du har. De er meget længere fremme end mine. Har de stået inde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tulipanspandende har stået i drivhuset hele vinteren, men tulipanerne blev sat ret sent, så det overrasker mig faktisk lidt, at de er ved at blomstre nu. Men det er jo kun en positiv overraskelse :-)

      Slet
  2. mmmmmm - ja jeg skal nok krydse fingre for dine kartofler Susanne....for mage til himmerrigsmundfuld når man høster de første ....GUF ;0)

    Hvor ser din urtehave skøn ud og jeg kan bestemt godt forstå det kribler i fingrene for at så :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  3. Forhåbentligt sætter dine kartofler bare nye blade. Nye kartofler er altså et af havens madens højdepunkter

    SvarSlet
  4. Hej Susanne.Hvor ser din køkkenhave fin ud.Er også ved at male alle mine højbed sorte.....det går en stor forskel.
    Lidt ærgeligt med kartoflerne.Vores stod med rigtig flotte spire- har stået i bryggerset i ca.6 uger.Vi satte dem ud for 10 dage siden,og de er allerede begyndt at titte op.Håber dine vil arte sig.
    Kan høre at jeg ikke er den eneste der har sat forskellige planter i køkkenhaven.Men skal vist se hvor jeg skal gøre af det hele.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
  5. Hvor er det fint og dejligt. :) jeg er spændt på kartoflerne der har fået skåret topperne af. Meget spændende .
    jeg skal altså også have taget mig sammen til at så.
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  6. Hej Susanne - Jeg håber kartoflerne klarer at få skåret deres toppe af nu. Det var jo heller ikke til at vide at foråret sådan skulle lade vente på sig.
    Tror på godt vejr i morgen og så vil jeg også igang med at så i højbedene. Fordelen ved højbedene er jo at jorden hurtigere får rette temperatur ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for påmindelsen om, at jorden hurtigere bliver varm i højbede - det havde jeg lige glemt. Er nemlig lidt bekymret for, om jorden trods alt var for kold, så frøene ikke spirer, men nu er jeg mindre bekymret.

      Slet
  7. Held og lykke med kartoflerne. Jeg har også lige sat mine, og frøsåningen er også så småt i gang. Jeg mangler en del endnu, men der er jo også flere ting, der skal vente til jorden er noget lunere.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...