Gå videre til hovedindholdet

Det her kommer til at tage tid ...

Jeg har ferie i den kommende uge, så det er tid til at tage fat på reetablering af det område, hvor vi arbejde i sidste weekend og fik fjernet en masse fra det tilgroede bed.

Jeg gik i gang med at fjerne en rod fra en stedsegrøn. På nedenstående billede står roden til venstre i billedet bag den store sten. Roden skal fjernes for at kunne få plads til sten som afgrænsning langs kanten af bedene, så jeg kan få lavet en sti med ærtesten mellem de store sten.
Men roden kunne jeg ikke få op uden at fjerne jorden omkring. Og jeg skal da lige love for, at jeg er kommet på arbejde, for rundt om roden ligger der flere sten, som jeg måtte grave væk. Og der var sten og sten og .... og et tykt lag sort plastik.

Jeg vidste det jo egentlig godt, men havde vist fortrængt det. Da vi sløjfede bassinet var vi "dovne" og fjernede ikke bassinfolien, men stak kun huller i den, så vand kunne trænge væk. Vi tog os ikke den ulejlighed  at fjerne folien op af siderne på bassinet og langs kanten. Så det må jo gøres nu!
Det er et hestearbejde at fjerne stenene og folien og jeg kan allerede nu fornemme, at det kommer til at tage laaaaaang tid og tålmodighed af det arbejde gjort.
Men lige nu arbejder jeg troligt videre og efterhånden som jeg kommer frem, så finder jeg også nogle ret store sten. De er rigtig tunge selv at bakse rundt med, men det er dejlig store sten til at danne afgrænsning i siderne til stien - dejligt at finde sådanne skatte :-)

Kommentarer

  1. I det mindste kan du glæde dig til resultatet, når du først er færdig med sliddet, og måske får du fikse ideer til anvendelse af de ekstra sten.

    SvarSlet
  2. Uha det er hårdt! Vi har fjernet utallige stød i vores have gennem årene og også fået mange overraskelser når vi gravede, men flidet betaler sig, Susanne og det er god motion;o)
    Forsat god arbejdslyst.

    SvarSlet
  3. Hold da op et arbejde du har gang i! Det ser rigtig lovende ud! Skønt med en uges haveferie, men pas nu på ryggen med de tunge sten, du skulle jo gerne holde ugen ud! ;-) god aften fra Blomsterlyst

    SvarSlet
  4. Hvor er du heldig med en uges ferie, så du rigtig kan få taget hul på dit oprydningsprojekt :-)
    Inden du får set dig om, aå sker der en masse, hvis du går stille og roligt med det i en uge :-)

    SvarSlet
  5. Hvilket stort prosjekt du tatt fatt på, så spennende å følge utviklingen. Skattjakt kan gi en del overraskelser men stein er jo gull :)

    SvarSlet
  6. Pyyhaaa, det er hårdt arbejde helt fra bunden af - men hvor bliver det flot med den sti, tror jeg - den svinger sig rigtig smukt, glæder mig til at se når den er færdig.
    Rigtig god ferie - det er lige den rette årstid til det :o)

    SvarSlet
  7. Hold da op hvor du går til den, men man bliver bare super glad når man har fået det gjort og ser resultatet. Jeg ville godt nok også blive glad hvis jeg fandt sådanne sten her hos os, dem kan man bare ikke få nok af.
    God arbejdslyst og god aften.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
  8. Hvad er det man siger. Ting tar' tid! Men der er hårdt arbejde, til gengæld er det et projekt med indbygget motion, hvis man skal se positivt på den side af sagen. Men det bliver flot.

    SvarSlet
  9. Ih hvor der bare sker noget hos dig - fantastisk som I knoklede på da jeres venner var forbi........skønt at læse og se. Måske man skulle tappe lidt birkesaft med ungerne i den kommende uge.......det tro jeg næsten vi må prøve ;0)

    Ja det er sørme da nogle store guldklumper du der finder Susanne..... sten er fantastiske i haven og jeg er sikker på de igen kommer til sin ret når du når så lang.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  10. Hej Susanne.Sikke da et arbejde der venter dig med alle de sten.Men er sikker på at det bliver rigtig godt.Er spændt på at se hvordan det hele kommer til at se ud.Rigtig god arbejdsdag i haven knus Jette

    SvarSlet
  11. Jeg tror det bliver rigtigt fint , god arbejdslyst :)
    Kh. Marianne

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...