Gå videre til hovedindholdet

Bli'r det i morgen?

Bloklysene er tændt i drivhuset så de små pus kan holde varmen derude. Planterne har klaret flytningen utrolig godt og plantetilvæksten har været fin, så de trives med at stå derude.
Hver aften tænder jeg 2-3 bloklys for at temperaturen ikke bliver alt for lav i løbet af natten. Det ser rigtig hyggeligt ud inde fra. Bloglysene er rester fra skuffen. Her til aften var det resten af kalenderlyset som blandt andet blev tændt. Og mon ikke det er sidste dag førend den er brændt ud og det er juleaften?

Og mon ikke magnolien pakker blomsterne ud i morgen. Knopperne står i hvert fald på nippet til at smide indpakningen og sprede sine smukke hvide kronblade.
Jeg glæder mig til at nyde det skønne syn af et stor træ oversået med hvide blomster. Og jeg glæder mig specielt meget i år, hvor vi har fældet alt det, som stod tæt på, så magnolien kommer meget mere til sin ret.

Kommentarer

  1. Hej Susanne.Fint at nogle bloglys kan holde kulden for døren.Men dejligt når det bliver så varmt at vi kan få alle vores blomster og planter udenfor.Har plantet tomater i drivhuset idag....håber de klarer det.I mit nye indlæg havde jeg også taget billeder af min magnolie der er ved af folde sig ud,men de blev desværre lidt tågede.God aften knus Jette
    PS ses vi i Lyngby på søndag?

    SvarSlet
  2. Min magnolia er også tæt på udspring, det går langsomt i den kulde.

    SvarSlet
  3. Tak for et godt fif - skal afprøves!

    SvarSlet
  4. Hej. Det var en god idé med lysene. Jeg håber, du viser et billede af din magnolia, når den er sprunget ud. Jeg har bestilt én på nettet.

    SvarSlet
  5. Din gemserod er dejlig. Jeg har netop anskaffet mig en plante.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.