Gå videre til hovedindholdet

Pladsmangel

Jeg investerede i en vækstlampe for et stykke tid siden. Og planterne, som har groet under den, er dejligt grønne og kraftige, så foreløbig har jeg rigtig gode erfaringer. Men ét problem har jeg dog - jeg er løbet tør for plads under den.
Ovenstående planter står inde midt i rummet. Pladsen ved vinduet i værelset er også ved at være fyldt op. I baggangen har jeg 8 potter stående med frø eller frølinger, som der også skal være plads til, når de skal prikles ud. Og jeg har flere frø, som skal sået både nu og i april. 

Hmm, jeg er vist gået "frø-amok" i år. Og så lige det år, hvor vinteren ikke vil slippe sit tag. Jeg havde planer om, at fylde drivhuset med småplanter, når det blev muligt at fortrænge frosten med et eller to tændte bloklys om natten. Men synes det har lidt lange udsigter ...
Pragtsnerlerne Heavenly Blue (dem måtte jeg jo have med det navn ;-) vokser med lynets hast. Og støttepinden blev hurtig for kort. Det er første gang jeg sår pragtsnerler, så dem glæder jeg mig til at se til sommer. 

Jeg har set mig nødsaget til at knibe toppen. Jeg aner ikke, om det er rigtigt at gøre, men jeg kunne se for mig, at jeg ellers måtte have de 2 meter høje bambuspinde stående ved dem, inden vejret bliver til udplantning. Og det er ligesom lidt for meget ... syn's jeg.

Kommentarer

  1. Der er godt nok gang i de pragtsnerler og i alt det andet. Jeg ville også så noget mere, men venter lidt, for det er da håbløst med det vejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en god idé at vente med at så til vejret arter sig.

      Slet
  2. Der er godt nok gang i frølingerne hos dig. De pragtsnerler vil bare frem i livet... det bliver spændende at følge dem - de er jo nærmest opkaldt efter din blog ;o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Planter der hedder noget med Heaven/Heavenly må jeg næsten have fat i. Måske det skal være mine samler-planter :-)

      Slet
  3. Det ser dejligt frodigt ud. Håber det snart bliver så varmt, at dine frøplanter kan flytte hjemmefra og ud i drivhuset ;-) Jeg er endnu ikke begyndt at prikle om, så jeg har stadig masser af plads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, når vi først får priklet planterne ud, så kan vi hurtigt løbe tør for plads, og så fylder de meget, meget mere. Vi må håbe på snarligt varmere vejr, så vi både kan få planterne ud, men også kan komme i gang i haven igen.

      Slet
  4. Det lyder sørme bekendt, det der med pladsmanglen...Også derfor jeg ikke må så mere lige foreløbigt (selvom de der klokkeranker jo faktisk skal sås nu...! Nå, men så må jeg jo tage et hjørne af køkkenbordet i brug!)

    Jeg satser dog på at kunne flytte pelargonierne i udestuen indenfor de næste par uger (Evt. dække dem med fiberdug om natten), for så får jeg plads i min vindueskarm.

    Heldigvis er mine planter under lamperne stadig små, skal snart fjerne låget på nogle af dem, men de kan stå der et stykke tid endnu, da lamperne jo kan hænges højere op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige netop et kæmpe dilemma - såtider der skal overholdes for at planterne når at blomstre contra pladsmangel. Vi må virkelig håbe på varmere vejr, så vi kan få frigivet noget plads indendørs.

      Slet
  5. Ej hvor ser de fine ud! Jeg har selv den samme vækstlampe og er også super tilfreds med den. Jeg har dog endnu ikke priklet om, og kommer helt sikkert også i stor pladsmangel når det bliver prikletid!! Åh hvor bliver det dejligt når foråret engang kommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan en vækstlampe kunne man godt ønske sig et par stykker mere af istedet for pladsmangel! Og du har fuldstændig ret i, at det bare bliver SÅ dejligt, når foråret kommer.

      Slet
  6. Frodigt ser det ud. jeg har bestemt, at der ikke skal prikles planter ud før efter påske, og til den tid MÅ vi da have plusgrader.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder som en god beslutning, men synes mine planter var så store, at det ikke kunne vente - eller også har jeg bare ikke nok tålmodighed. Vi krydser fingre for varmegrader efter påsken, men det bliver vist tidligst der. Yr.no siger ihvertfald frostgrader helt frem til d. 29. marts, så ...

      Slet
  7. Godaften Susanne.Kan da godt se at du har pladsmangel.Men det ser da ud til at den varmelampr har hjulpet det hele godt igang.Jeg har lige sået lidt mere i dag,men venter med resten til det bliver lidt varmere.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vækstlampen gør virkelig en positiv forskel :-) Og det lyder fornuftigt at vente med at så til det bliver varmere. Så kan vi håbe, at drivhusene kan bruges til nogle af planterne.

      Slet
  8. I du milde du får jo et væld af planter i år, ja industrielle mængder, Susanne... Det bliver skønt. Nu må vi håbe at April arter sig med ordentligt forårsvejr.
    Jeg er slet ikke gået igang med såning endnu:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da vist også det eneste, som jeg har til haven i industielle mængder :-)
      Ja, vi krydser fingre for et godt forårsvejr i april, så vi kan komme ud og nyde :)

      Slet
  9. Ja det ser da frodig ud og i fuld gang er de kommet. Jo du kan snildt klippe dine snerler, så forgrener de sig og bliver tættere. Det har jeg måttet gøre med mine klokkeranker, da de også var skudt godt i vejret, og nu har de allerede delt sig. Du får en frodig have i år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Super at snerlerne kan klare en knipning - så håber jeg, at de forgrener sig godt.
      Ja håber, at der er et par bede, som kan blive godt plantet godt til i år - det bliver godt :-)

      Slet
  10. Wow, hvor ser det godt ud, Susanne :-) Sunde og grønne planter. Jeg må altså også have mig sådan en vækst lampe en dag.
    Jeg har også altid knebet mine snerler, for ellers indtager de alt. Og som Bente siger bliver de kun mere tætte og forgrenede. Jeg har haft Heavenly Blue flere gange og den er bare skøn, så du kan godt glæde dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå, at du gerne vil - jeg ønsker mig faktisk endnu en vækstlampe, for det giver nogle rigtig flotte planter.
      Det lyder godt, at snerlerne kvitterer med forgrening, når de bliver knebet. Dejligt at høre, at Heavenly Blue er skøn - glæder mig til at se den :-)

      Slet
  11. Nøj, nogle flotte små planter og i sunde farver!
    Jeg har slet ikke sået noget endnu, men jeg skal i gang og så kunne jeg da godt bruge sådan en lampe, eller kan man nøjes med en vækstpære i en alm. lampe??
    Ellers skal jeg nemlig have ryddet i køkkenet igen, for jeg har ikke lys nok andre steder.
    Uh det kribler i fingrene igen :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vækstpæren gør virkelig en forskel og jeg er rigtig glad for den. Har sat den til en timer, så jeg har overhovedet intet administration med den. Hvis du køber en pære, som er en vækstpære, så tror jeg helt sikkert, at du kan bruge den i en alm. lampe. Min pære sidder i en alm. fatning købt i Ikea. Håber snart din kriblen bliver forløst :-)

      Slet
  12. Hold da helt op hvor ser det skønt ud, det er så nu du skal til at være kreativ med opbevaring af alle disse små skønheder, da det åbenbart ikke bliver vejr til at flytte dem foreløbigt.
    Jeg har forsøgt at så meget tyndt i mine små bakker i år, da jeg også ellers vil løbe ind i pladsproblemer. Jeg er ikke startet med at prikle ud endnu, så indtil videre går det fint nok med at opbevare, men tror jeg starter priklingen i weekenden, skal bare lige huske at få jorden ind så den kan tø op ;o).
    Glæder mig til at følge alle dine skønheder til sommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jorden er godt nok frossen, hvis den står udenfor. Jeg måtte opgive forleden dag at få blomstermuld indenfor, for på trods af at jeg bankede med en spade, så fik jeg intet løst.

      God fornøjelse med dine priklinger :-) Jeg har også lige et par planter, som skal prikles og lidt flere frø, der skal såes - det bliver godt igen at få jord under neglene :)

      Slet
  13. Har også investeret i en vækstlampe i år, men den er da alt for lille kan jeg se nu. Havde netop sået Klokkeranker, inden jeg tog på ferie i en uge. Stor var min forbavselse, da de ved hjemkomst nærmest havde løftet låget på såbakken, og nu er de allerede kommet i egne store avispapirspotter. Håber vi snart får forår.
    Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har du en god undskyldning for at købe endnu en vækstlampe ;-)
      Ja, det er utroligt så hurtigt nogle planter kan gro. Jeg har aldrig haft klokkeranker, men de er da meget smukke, når de først går i gang med at blomstre.

      Det vil være dejligt med lidt forår - engang efter påske ;-)

      Slet
  14. Wauh, du har jo et helt gartneri. Glæder mig til at følge processen. Har læst på Albinus frø, at alle slags snerler har godt af at blive knebet i toppen så det er jo perfekt.
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det hele er ved at fylde godt, men der er vist langt op til mængderne i et gartneri.
      Tak, så er det jo rigtig godt, at jeg valgte at knibe dem - så glæder jeg mig til at se dem forgrene sig :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…