Gå videre til hovedindholdet

Staudefrøbogen og foredrag

Forleden aften holdt Anne Gine Christiansen et flot foredrag om hendes nye bog; "Staudefrøbogen fra frø til staude" i Tinghøj's Boghandel i Frederikssund.
Anne Gine startede foredraget med at fortælle om, hvordan hendes haveinteresse er opstået og senere også interessen for at så stauder. Som jeg hørte Anne Gine, så startede hun med staudesåningen dels for at få mange planter (det er dyrt at købe mange planter til et helt bed) og dels for at få nogle stauder, som ikke sædvanligvis findes i det almindelig sortiment i planteskoler og -centre.

Og så var det helt tydligt, at Anne Gine har en passion for at så og se de små planter gro op til frodige og smukke stauder, som hun kan plante ud i cottage-bede. Anne Gine og Leif (ægtefællen) fortalte, at de havde tilplantet et nyt bed, hvor 90% af planterne var "hjemmelavede" - imponerende.  
Anne Gine fortalte om bogens indhold og opbygning, som også kan ses på hendes hjemmeside.

Derefter var det tid til spørgsmål fra de fremmøde, som alle var haveinteresserede. Vi fik en rigtig hyggelig snak omkring staudesåning, men vi var også omkring flere andre haverelaterede emner. Til foredraget havde Anne Gine medbragt nogle potter med små planter/kimplanter af stauder i et skønt lille mini-drivhus. Det gav en rigtig god snak om bl.a. sort svalerod, som jeg er blevet rigtig nysgerrig på, men også om vanding, Vermiculite og brugen af priklepinde.

Jeg var så heldig, at jeg fik bogen i julegave - den er blevet læst fra A-Y flere gange. Og da jeg såede de første stauder for 14 dage siden, var bogen et rigtigt nyttigt opslagsværk. Bogen er opbygget, så det er nemt at finde alle oplysninger om én staude på samme side - det er dejligt og praktisk, at man ikke skal sidde og bladre frem og tilbage, for at finde relevante oplysninger på den enkelte staude. Og jeg er sikker på, at jeg kommer til at tage bogen frem mange gange, når jeg har behov for flere oplysninger vedr. staudesåning.

Kommentarer

  1. Ikke fordi jeg har været til så mange haveforedrag endnu, men det er mit klare indtryk at det ikke kan blive andet end hyggeligt, når man er sammen med ligesindede.... Man bliver jo ALDRIG træt af at snakke have... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du fuldstændig ret i - det kan kun blive hyggeligt i selskab med andre havenørder :-)

      Slet
  2. Hvor dejligt lige at få en situationsrapport, når det nu ikke lykkedes mig at komme afsted.

    Lyder som en indholdsrig og hyggelig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var ærgerligt, at du ikke kom med - det kunne have været hyggeligt med endnu en havegal :-) Og ja, det var et par dejlige timer :)

      Slet
  3. Det lyder godt! Jeg overvejer mere og mere seriøst om jeg skulle prøve at så stauder. Jeg er ikke så tålmodig og har aldrig rigtig orket, men det lyder nu ret spændende når I andre skriver om det.

    God lørdag aften, Susanne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt forstå, at du overvejer selv at så stauder. Jeg synes ikke, at det kræver meget mere tålmodighed end sommerblomster, som skal forkultiveres. Kuldekimerne passer jo sig selv hele vinteren og dem som skal have varme for at spire skal have samme opmærksomhed som sommerblomsterne. Så skal stauderne godt nok stå i potter noget længere tid, for at blive "store og stærke" til at klare sig i staudebedet. Anne Gine fortalte, at hun planter ud i bedene samme efterår, som de er priklet om, så ...
      Håber du får mod til at springe ud i staudesåningen (-:

      Slet
  4. Hej Susanne:) Tak for dit fine indlæg - og tak fordi du deltog - det var en hyggelig aften med skøn snak om stauder og have:) Anne Gine

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak - det var dejligt at få mere info omkring staudesåningen og hyggeligt at snakke med Leif og dig og de andre "havenørder" (-:

      Slet
  5. Bogen er også på min ønskeseddel, men jeg har først fødselsdag i juli..... måske kan jeg ikke vente SÅ længe :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange stauder og særligt 2 årige kan startes fra juli og frem.

      Slet
    2. Som Marianne skriver, så er der stauder og 2 årige, der kan såes senere, men jeg kan da godt forstå, at du gerne vil have den lækre bog i hænderne nu. Måske du kan låne den på biblioteket, så du kan få stillet den værste nysgerrighed indtil du får den i hænderne til din fødselsdag.

      Som jeg skrev i indlægget, så er det en super opslagsbog, så den er næsten nødvendig at have stående på reolen, når der er brug for oplysninger til staudesåningen.

      Slet
  6. Det lyder som et givtigt og hyggeligt foredrag, og det er jo altid sjovt at mødes med ligesindede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, både informativt og hyggeligt - så bliver det ikke meget bedre (-:

      Slet
  7. Hej Susanne.Det lyder som et godt foredrag.Har også bogen på min ønskeseddel.Der er så mange ting jeg ikke ved ang. såning,så den bog må være et must.
    God weekend til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, Staudefrøbogen kan man få en masse informationer fra til såningen. Håber dit ønske bliver opfyldt (-:

      Slet
  8. Det lyder som et godt foredrag, men desværre lidt for langt væk for mig. Jeg tager ikke lige turen igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er et stykke vej fra Samsø til Frederikssund, så kan da godt forstå, at du ikke lige kommer til et foredrag.

      Slet
  9. Det lyder som en god aften, som jeg gerne ville have været til. Men det kunne ikke rigtig lade sig gøre.
    Bogen står på min ønskeliste, og jeg er skrevet op til den på biblioteket, så mon ikke jeg snart får den i hænderne ;-)

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærgerligt, at det ikke kunne lade sig gøre - det kunne ellers have været hyggeligt, hvis du også var kommet (-:
      Håber du snart får bogen i hænderne - der er guf deri.

      Slet
  10. Så har jeg lige bestilt den på biblioteket - og er nr. 1 i køen...så der går næppe lang tid, før jeg kan tage den i øjesyn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig god fornøjelse med den :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Nyt med genbrug

Nyt bed med genbrugsplanter har set dagens lys! Et mindre, men problematisk område blev udset til at blive et fint lille nyt bed. Selvsåede planter fra haven og plantegaver blev plantet i beddet

En par clematis' er plantet på et rionet for at skærme af mod kompostbeholderne. Men foran rionettet findes et mindre charmerende stykke, som er vældig synligt, når havehuset rundes. Tanken var at der skulle være græs, men området ligger i skygge fra stakittet, så græsset har meget ringe vilkår. 

Området går vi dagligt igennem, når vi skal hente æg og fodre hønsedamerne, så derfor er stykket blevet "en torn i øjet" og det blev besluttet, at stykket skulle blive et bed stedet. 
En hosta, som jeg fik af en kollega sidste efterår, blev plantet i hjørnet. Små søde primula, som jeg fik af en venindes mor forleden, blev delt og plantet i tre grupper. Flere planter har sået sig selv i haven og jeg var rundt at samle lidt ind; jakobsstige, blåaks og sibirisk portulak. Alle blev plantet …

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Flueben og oversigtsplan

Urtehavens stier er blevet befriet! Fiberdugen er klippet til og højbede præsenteres nu på bedste vis. Og et forsøg på at tegne haven på en oversigtsplan er gjort


1. maj blev fejret i haven idet urtehaven som udgangspunkt er blevet færdig. Nu mangles kun, at de står grønne og frodige - se det bliver også en fest. Dagen er brugt på at kravle rundt mellem bedene  for at klippe fiberdugen til, så den ikke ses længere. 
Og som det ses, så har det haft stor effekt. Småstenene står  nu flot frem og de fine højbede præsenteres på bedste vis. 
De seneste aftener er blevet brugt på et forsøg på at tegne haven ind på et oversigtskort. Det har faktisk været en ret sjov opgave, men også lidt besværligt lige at huske hvordan bedene er placeret. 
Jeg har været ude i haven at kigge et par gange under oversigtskortets tilblivelse, men på trods af det, så er bedene ikke tegnet helt korrekt op og oversigtskortet er på ingen måder målfast. Nå ja - og havehuset er blevet lidt skævt!
Jeg ved, at jeg har …