Gå videre til hovedindholdet

Kartoflerne er sat ...

..... til spirring i æggebakker - med øjnene opad.
Det er vigtigt, at kartoflernes øjne er sat opad, da det er herfra toppen udvikles. Ved at bruge en æggebakke, så står kartoflerne fast og jeg undgår at kartoflerne ruller rundt.

Kartoflerne er sat i det koldeste værelse og det er endda ikke særligt koldt - omkring 20°. Kartoflerne er sat på gulvet i et vindue, så jeg håber, at de får tilstrækkeligt med lys. Det gik fint sidste år, så det gør det sandsynligvis også i år.
Når spirer er vokset lidt, så bliver de plantet i mælkekartoner indtil de kan komme udenfor. Om de skal have en mellemstation i drivhuset vil forårs-temperaturerne vise.

Og så skal jeg også snart have dækket et bed med plastik, så jorden kan blive varmet op. Det er første gang, at jeg skal prøve det, men jeg håber, at det giver en lidt tidligere høst.

Kommentarer

  1. Hm...jeg må indrømme, at jeg ikke gør meget ud af at forspire kartofler.
    Sidste år prøvede jeg for første gang at købe læggekartofler og havde dem liggende på en avis....og kattene troede det var legetøj...

    Jeg bruger for det meste almindelige købte spisekartofler, der er begyndt at spire - og det fungerer fint. De smager i hvert fald glimrende.

    Køber dog også læggekartofler - men tror ikke jeg lader dem forspire specielt meget i år. Smider dem nok bare i en spand og dækker med jord ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror da helt sikkert, at man kan bruge almindelige spisekartofler. Den eneste forskel på dem og læggekartofler er vist bare, at læggekartoflerne er kontrollerede og dermed er man sikker på, at de ikke indeholder alverdens sygdomme.

      Sjovt at kattene troede det var legetøj - men hvordan skulle de også vide bedre!

      Mon ikke der er en lille fordel i at forspire kartoflerne - ellers ville så mange vel ikke forspire dem (det er vel ikke kun for at tilfredstille trangen for at komme igang).

      Slet
  2. Glemte lige: Mener jeg satte mine kartofler ud i løbet af marts sidste år....alle spandene ovenpå et tykt lag avispapir (på fliserne) og dækket af en 4-dobbelt lag fiberdug over indtil risikoen for nattefrost var overstået. Kiggede naturligvis til dem en gang imellem - og fyldte mere jord på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som tidligt at sætte kartoflerne ud, men samtidig havde du jo også beskyttet dem godt. Jeg fik først sat mine ud d. 29. april, så det er ihvertfald én måned senere end dine. Jeg håber på, at med plastik før udplantning og over kartoflerne efter udplantning, så kan jeg få dem plantet ud tidligere end sidste år.

      Slet
  3. Jeg kan godt huske dit kartoffelprojekt sidste år, det gik vist meget godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fik i hvertfald en masse dejlige kartofler omend det ikke var så tidligt som forventet. Men det var nok til, at jeg er klar til at prøve igen :-)

      Slet
  4. Held og lykke med kartoflerne.

    SvarSlet
  5. Tak for vejledningen.Jeg har købt læggekartofler som jeg vil lægge til forspiring nu.
    Held og lykke med dine!
    Hilsen
    Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt og held og lykke med dine :-)

      Slet
  6. Hm.. måske jeg skal prøve at forspirer kartoflerne i år. Jeg plejer kun at have aspargeskartofler, det er vores yndling om sommeren.

    Jeg prøvede med sort plastik forrige år, men synes nu ikke det gjorde den store forskel.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Arspargeskartofler smager også vildt godt, men synes at have hørt, at de nemt bliver skårede - der det mon korrekt eller er det gammel viden?

      Hmm, ærgerligt at du ikke fik tidligere høst med plastikken. Jeg tror nu, at jeg prøver alligevel :-)

      Slet
  7. jeg takker, det minder mig lige om at jeg nok lige skal have købt nogen læggekartofler idag ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber du finder nogle og held og lykke med dem :-)

      Slet
  8. Hej Susanne.Dejligt indlæg om kartofler.Sjovt nok har jeg også lige lavet et indlæg om det samme.
    Men vi kan da glæde os til de første nyopgravede kartofler.....findes der noget bedre.God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, der findes ikke meget bedre :-)

      Slet
  9. Skønt med nye kartofler. Jeg blev inspireret af Ole fra Oles Have sidste år og plantede min kartofler i sorte spande. Det var mægtigt. Men i år skal jeg være i bedre tid, så godt du lige fik lavet det indlæg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for påmindelsen om sorte spande - jeg tror nemlig, at der er for mange til et højbed og så kunne det være fint at bruge de sidste i spande. Måske i drivhuset hvor de vil få lidt mere varme :-)

      Herligt at jeg kan være med til at læggekartoflerne skal igang :)

      Slet
  10. Ja mine kartofler ligner dine, jeg har også sat til spiring i en gammel æggebakke og så må vi se om det bliver godt.

    Jeg har købt nogle forskellige kartofler i brugsen fra Frankrig som jeg synes det kunne være sjovt at lave nye kartofler af i år... nu må se om det virker :)

    Dine ser rigtig fine ud og spirerne er godt på vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Æggebakker er bare praktiske til kartoflerne, som næsten har form og størrelse som et æg :-)

      Det bliver spændende at høre dine erfaringer med de franske kartofler :)

      Slet
  11. Når jeg kommer ind på din blog... kribler det i fingrene. Hold nu op... hvor bliver det dejligt, når jeg kan komme i kolonihaven igen. Tror dog ikke, kæresten er med på at forspirer kartofler. "Vi gør, som hans desværre afdøde mor gjorde" - og det er ok med mig...

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt at kriblerierne bliver aktive, når du besøger bloggen :-) Og ja, det bliver så skønt at komme igang derude igen - kan næsten ikke vente.

      Hvis jeres metode virker, så er det da helt fint - god fornøjelse med dem :-)

      Slet
  12. Hej Susanne. Sikke mange gode idéer du har. Smart med kartofler i æggebakker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ja, æggebakkerne passer perfekt til kartoflernes størrelse og form og så ruller de ikke rundt, men står fast.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Havestuen

Resultatet af havehusets forvandling blev aldrig vist! For et par år siden blev havehuset piftet op, men resultatet blev aldrig vist her på bloggen - kun før billeder blev vist. Det vil jeg råde bod på nu 

For to år siden, da sønnike blev konfirmeret, besluttede jeg at havehuset skulle ryddes og piftes op, så det var muligt for gæsterne at sidde der og få sig en kop eftermiddagskaffe - og selvfølgelig, så vi selv kunne bruge den efterfølgende. Det var noget af et arbejde og du kan se her og her, hvad udgangspunktet var.


Havehuset var blevet brugt til opbevaring af blandt andet gamle møbler, fortrinsvis arvestykker, som jeg ikke lænede at smide ud grundet affektionsværdi. Vores tidligere bolig var en gammel firlænget gård, hvor gamle møbler passede rigtigt fint i miljøet, men i vores nuværende bolig passer de ikke.

Derfor blev det besluttet, at havehuset skulle indrettes i den romantiske stil således at nogle af de gamle møbler kunne passe ind der. Det hvide bor på ovenstående billed…

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster


Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille.

De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut.



De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten.

De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på.



Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.